Cyanogen afklarer OnePlus-hændelse i Indien

Cyanogen Inc. tager til genmæle over for OnePlus og deres kunder i Indien, OnePlus One bliver naturligvis opdateret, også i Indien.

Cyanogen afklarer OnePlus-hændelse i Indien

I sidste uge skrev OnePlus et blogindlæg hvor de ganske tydeligt følte sig overset af Cyanogen. OnePlus havde erfaret at Cyanogen havde indgået et “eksklusivt samarbejde” med Micromax i Indien, hvilket ledte OnePlus, det meste af internettet (inklusiv os), til at tro at det var slut med opdateringer til CyanogenMod styresystemet i Indien, en nyhed der kom blot dage før OnePlus One stod foran at skulle lanceres i Indien.

OnePlus One: Sådan spiller man sænke flagskibe

Cyanogen er nu kommet ud af busken med et blogindlæg og maner ondsindede rygter til jorden. Alle globale OnePlus telefoner (inklusiv dem i Indien) vil modtage OTA firmware opdateringer fra Cyanogen Inc. De indiske kunder kan altså ånde lettet op over, ikke at blive efterladt med en software som der ikke kommer opdateringer til.

“Vi er stolte over det samarbejde vi har med OnePlus. For at afklare fejlagtige oplysninger, vil OnePlus One få OTA firmware opdateringer på alle globale enheder, inklusiv globale enheder hos vores brugere i Indien. I stedet for at have forkerte oplysninger cirkulerende, følte vi det vigtigt at opklare dette anliggende” fortæller Cyanogen i deres blogindlæg.

Kilde: Android Authority

Emnets videre forløb

Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. mobilsiden gik videre med historien. 30/11/2014 gik redaktionen videre og publicerede en ny vinkel på OnePlus og Cyanogen Inc. i slåskamp i Indien – Artiklen kan læses her. Se de seneste nyheder om emnet her.