CyanogenMod krypterer nu dine beskeder som standard

Sikker udveksling af beskeder med kryptering fra din telefon til modtagerens er standard i CyanogenMod 10.2. Et overordentligt interessant tiltag.

CyanogenMod krypterer nu dine beskeder som standard

Cyanogen, de drivende kræfter bag det Android-baserede CyanogenMod styresystem har netop annonceret at deres brugere snart kan nyde godt af sikre, krypterede tekst beskeder uden selv at skulle gøre noget aktivt.

Cyanogen har lavet en aftale med Open Whisper Systems som laver open source applikationer til at sikre tekst beskeder og opkald. Det smarte er i denne forbindelse, at krypteringen integreres direkte i CyanogenMod firmwaren og alle brugere af CyanogenMod (eller Open Whisper Systems program TextSecure) vil automatisk få krypteret deres beskeder – uanset om der sendes sms’er eller benyttes et tredjeparts besked-program som WhatsApp.

Stor brugerbase

De 10 millioner kendte brugere af CyanogenMod kan fra version 10.2 nyde godt af den sikre end-to-end kryptering. Brugere kan dog vælge ikke at deltage i den statistik og det formodes derfor at CyanogenMod kan have op imod 30 millioner brugere. Direktøren fortæller desuden at man ønsker at kæmpe imod Windows Phone som det tredjestørste mobile styresystem.

Eksisterende besked applikationer har deres egen kryptering, dog ofte med skavanker. Open Whisper Systems anses for at have de højeste standarder og laver blandt andet en ny krypteringsnøgle for hver besked, selvom en nøgle kompromitteres, kan den altså kun benyttes til at læse en enkelt besked.

Skide godt Egon

Krypterede beskeder fungerer naturligvis bedst hvis alle benytter det, CyanogenMod holdes stadigvæk en smule tilbage eftersom installerings processen til tider kan være svær for almene brugere.

Personligt har jeg været af den mening at CyanogenMod efterhånden var blevet for store og kommercielle, men ret skal være ret og dette tiltag giver dem et kæmpe stort plus i min lille sorte bog. 

En repræsentant for Cyanogen fortæller desuden at “hvis den tidligere konkurrence gik på specifikationer, den nuværende på kamera kvalitet, så vil vi gerne se at den næste gik på at beskytte sine brugere bedst muligt. Hvis dette betyder at vi udfordrer de store, eksisterende systemer eller blot fodrer dem med ideer til deres egen implementering, så vinder brugerne.”

Hvis man ikke har mod på at prøve CyanogenMod, så er TextSecure er allerede tilgængelig som Android applikation og der arbejdes på at færdiggøre en version til iOS.

Kilde: The Verge