CyanogenMod: natlige Lollipop builds kommer indenfor nogle uger

De første natlige builds er snart på vej, de vil dog ikke være specielt optimale for almindelige brugere.

CyanogenMod: natlige Lollipop builds kommer indenfor nogle uger

Vi har set at Lollipop er begyndt at rulle ud til Nexus enheder, og at LG i denne ombæring har været utrolig hurtige til at starte udrulningen af den nye version af Android styresystemet. Også CyanogenMod arbejder naturligvis på at levere en stabil udgave til deres kunder snarest muligt.

Ny sikkerhedsfeature fra CyanogenMod

I sidste uge kom der en ny ROM fra CyanogenMod, men baseret på KitKat stadigvæk, utålmodige sjæle kan jo ikke forstå hvorfor de endnu ikke har fået Lollipop, når nu eksempelvis LG er så hurtigt ude.
CyanogenMod fortæller i et blogindlæg, at de i slutningen af sidste uge for alvor begyndte at arbejde på kildekoden til Lollipop, og at vi nok får et natligt build hen imod slutningen af måneden, eller i starten af december.

CyanogenMod fortæller dog også at de første natlige builds af Lollipop bestemt ikke vil være i en tilstand hvor alle kan bruge dem, og der er rigtig mange features som stadigvæk mangler. Man skal altså ikke planlægge at have en CyanogenMod-baseret Lollipop udgave på sin telefon de kommende uger – medmindre man er meget eventyrlysten

Kilde: Android Police