Danmarks ældste teleselskab fylder 130 år

Danmarks første og ældste teleselskab kan i dag fejre en stor dag. I dag er det 130 år siden TDC startede.

Danmarks ældste teleselskab fylder 130 år

I dag er det præcis 130 år siden, at C.F. Tietgen stiftede Københavns Telefon-Selskab, der senere blev til Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS). Sammen med de øvrige regionale telefonselskaber blev det til senere til TDC.

Det betyder også, at TDC nu fejrer sin 130 års fødselsdag – eller jubilæum. Det gør de blandt andet med en stor udstilling om ”Telefonens Triumf” på Post & Tele Museet i København.

I 1882 var der 400 abonnenter, og i det seneste regnskab meldte TDC, at der var mere end 9,6 millioner kundeforhold.

 – ”Selvom C.F. Tietgen var et rent forretningsgeni, tror jeg ikke, at han i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig, hvad hans lille telefoncentral med tiden skulle udvikle sig til. Fra telefonen som noget for de få til i dag, hvor vi får det hele – telefoni, internet, tv og underholdning – leveret på den samme platform, uanset hvem og hvor vi er, og hvornår det passer os,” fortæller TDC’s administrerende direktør og koncernchef Carsten Dilling.

TDC investerer hvert eneste år adskillige milliarder kroner for Danmark kan bevare sin position som et kommunikationssamfund i verdensklasse.

For 130 år siden var der kun telefonkabler til nogle få hundrede kunder, og i dag kan deres samlede netværk nå mere end syv gange rundt om jorden.

Du kan se ”Telefonens Triumf” fra den 22. august på Post & Tele Museum i København, der er gratis adgang til museet.

Mere nyt om temaet

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 9/8/2012 gik vi videre og publicerede et indlæg omkring HTC i modvind på det danske marked – under hårdt pres fra Samsung og Apple – Du læser den her. Tjek de seneste nyheder om emnet her.