Dansk app skal blive kæmpesucces

Man kan aldrig finde en taxa, når man har brug for den – og hvor finder man i øvrigt lige nummeret på det lokale taxiselskab i Spanien?

Dansk app skal blive kæmpesucces

Uanset hvor man er i verden, kan man blive snydt af en taxachauffør – enten ved han kører omveje, tager for høj en pris for turen eller lignende. Det skriver 24 timer.

Dette kan være medvirkende til den danske applikation Click-a-Taxi allerede har stor succes i hele Skandinavien, og også snart i resten af Europa og USA.

På applikationen trykker man blot ”bestil nu” – så finder den selv ud af hvor man befinder sig via telefonens gps – og der kommer så en taxa hurtigst muligt. Man bliver konstant opdateret om taxa’ens ankomsttidspunkt.

”Ambitionen er at være den største internationale taxibestillingsplatform, og vi tror på, det lykkes at skabe et iværksætter-eventyr – lidt a la Skype, der skabte internettelefoni – for vi kombinerer avanceret robotteknologi med meget gammeldags telefonbestilling,” siger Nikolaj Køster, medejer og medstifter af Click A Taxi, til 24timer.