Dansk firma bag første lokationsbaserede mobilspil

Sybo Games er de første med et mobilspil, der kombinerer klassisk gameplay med spillernes geografiske placering.

Dansk firma bag første lokationsbaserede mobilspil

I et kommende iPhone-spil vil man kunne spraymale virkelige steder, som man besøger i telefonens fiktive verden.

Danske Sybo Games og Nogap, som står bag spillet, vil således være de første med et lokationsbaseret mobilspil, som trækker på erfaringer med blandt andet Foursquares succes.

 – ”Spilbranchen er siden Foursquare blevet meget opmærksomme på potentialet i spil, som tilføjer klassisk gameplay til Foursquares principper”, fortæller investor Lars Kristiansen fra Nogap i en pressemeddelse.

Spillet forventes færdigt i april 2011, og udviklerne bag er ikke i tvivl om at folk vil blive interesseret i spillet.

 – ”Man kan vække ens klassekammeraters nysgerrighed, når de læser på Facebook, at man i spillet har spraymalet ens lokale folkeskole, så de selv får lyst til at lege med”, afslutter spiludvikler Bodie Jahn-Mulliner.