Dansk firma klar med pensionist-tablet

Danske dukaPC henvender sig til den ældre del af befolkningen, og er nu klar med en ny tablet-pc.

Dansk firma klar med pensionist-tablet

Dansk dukaPC ApS, som står bag ældre-venlige computere, hopper nu også med på tablet-bølgen. De har i samarbejde med Ældre Sagen produceret en tablet, som går under navnet dukaPAD. Det skriver Comon.dk.

-”Efterspørgslen viser, at seniorerne er vilde med tavlecomputere. Vi har gennem det sidste halve års tid oplevet et stigende ønske efter en seniorvenlig tablet, og det imødekommer vi nu,” siger administrende direktør Erik Hougaard.

DukaPAD’en adskiller sig fra Apples iPad på et par markante områder, da den for det første er Windows-baseret, samt har USB-stik så man kan koble en printer, tastetur eller lignende til.

Ligesom firmaets øvrige produkter kan dukaPAD tages i brug direkte efter den er taget ud af indpakningen, selv for brugere med et lavt kendskab til IT.

DukaPAD er til salg i Danmark allerede nu og koster 3.995,00 kroner. Senere vil også Norge få den til salg, og eventuelt også andre markeder.

dukaPAD

Tekniske specifikationer for dukaPAD:

10.1 tommer widescreen skærm (16:10) med opløsningen 1280×800

Indbygget kamera og mikrofon til videosamtaler

CPU: AMD C-Series processor C-60 (1 MB L2 cache, 1 GHz op til 1.33 GHz med turbo boost, DDR3 1066 MHz, 9 W)

HM55 Chipset

2 GB DDR3 RAM

120 GB SATA harddisk

Styresystem: Genuine Windows 7 Home Premium 32-bit

Mere til fortællingen

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 1/8/2012 fortsatte vi fortællingen med artiklen; Ny Sony tablet skal konkurrere med Microsoft Surface – Den finder du her. De seneste nyhedsartikler om temaet “Tablet” finder du her..