Dansk YouTube lanceres i dag

De omkring 2,2 millioner danske YouTube-brugere kan fra i dag forvente, at der kommer et mere dansk islæt over den populære tjeneste.

Dansk YouTube lanceres i dag

Tilbage i midten af januar måned skrev vi, at en dansk YouTube var på vej, men Google holdt oplysningerne tæt til kroppen. I dag er så dagen, hvor den danske udgave lanceres.

 – Dansk YouTube på vej

YouTube har seks år på bagen og er siden blevet verdens største videoplatform og samtidigt fungerer den nu også som verdens næststørste søgemaskine. Det skriver Mediawatch.

Åbningen af den danske udgave af YouTube giver både brugerne og annoncørerne flere nye muligheder. Der er månedligt omkring 2,2 millioner danske brugere.

 – ”Med YouTube.dk bliver den globale platform endnu mere interessant for vores danske brugere. Dels kommer der mere originalt indhold i form af lokale danske mediekanaler på YouTube, og dels kan almindelige danske brugere nu søge om at deltage i YouTubes partnerprogram, og dermed få muligheden for, via annoncer, selv at tjene penge på det indhold de producerer til YouTube,” siger Peter Friis, direktør i Google Danmark, i en pressemeddelelse.

dansk YouTube
Forsiden af YouTube.dk i den 7. februar 2013

Hvad betyder YouTube.dk

Der vil på forsiden af YouTube.dk blive vist de mest populære danske videoer, dermed bliver det også lettere for brugerne at finde og se det dansk-producerede indhold.

Der er også indgået aftaler med en række partnere, som i fremtiden skal skabe et originalt, dansk produceret indhold.

Disse partnere tæller bl.a. filmdistributions- og produktionsvirksomheden SF Film, som har fået deres egen kanal med indhold for danske filmfans.

Danske kunstnere også positive

Den danske kunstner Shaka Loveless vil med al sandsynlighed også kunne tjene lidt penge på, at der i fremtiden bliver klikket på hans sange på YouTube. Men det er ikke kun derfor, at han er positivt stemt overfor den danske version af YouTube. Det skriver DR.dk.

 – ”Det betyder jo noget i forhold til PR, så jeg været glad for YouTube. Men det her er jo endnu bedre. Det er også et godt incitament til at bruge flere penge på flottere musikvideoer,” siger han.

KODA er også på vej til, at lande en aftale med YouTube, men den er endnu ikke faldet endeligt på plads.

 – ”Men vi er enige om de overordnede principper. For KODA handler det om at få bygget et kommercielt marked op på nettet. For fem år siden var der ingen penge på nettet for kunstnerne, og det er vi ved at bygge op. Her er You Tube en betydelig spiller,” siger Nicolaj Hyltén-Cavallius.

Læs også:
YouTube arbejder på betalings-model