Danske SMS’er er for dyre

Priserne på SMS holdes kunstigt oppe på grund af manglende konkurrence. IT- og Telestyrelsen lægger op til en prissænkning på 20 procent.

Danske SMS’er er for dyre

SMS’erne i Danmark er alt for dyre. Det mener It- og Telestyrelsen, der kritiserer teleselskaberne for ikke at udfordre hinanden på priserne

Den manglende konkurrence har resulteret i priser, der er kunstigt høje.

IT- og Telestyrelsen lægger nu op til en regulering af området, og kræver, at teleselskaberne sænker engro-prisen per SMS fra 20 øre per styk til 16 øre – en reducering på 20 procent. Det sker i et udkast til en afgørelse, der netop er sendt i høring.

Styrelsens undersøgelser viser, at teleselskabets omkostninger ved at sende SMS-beskeder videre til kunderne ligger omkring to øre.

Selvom reguleringen omhandler teleselskabernes priser indbyrdes, vil det i sidste ende komme forbrugerne til gode.