Danskere har udnyttet sikkerhedshullet i App Store

Sikkerhedsbristen i App Store der tillader gratis in-app køb, er også blevet udnyttet af danskere.

Danskere har udnyttet sikkerhedshullet i App Store

Det tidligere omtalte problem med sikkerheden i Apples App Store, ser nu ud til at blive udnyttet af danske iOS brugere, det skriver Computerworld.dk.

Computerworld.dk har været i kontakt med udviklerne bag Gyldendals e-bogs platform ”Bøger”, som iOS brugere kan hente via App Store.

– Gratis in-app køb stadig muligt i Apples App Store

I applikationen Bøger kan brugerne via in-app køb købe e-bøger, men SHAPE der er udvikleren af applikationen fortæller, at danske brugere allerede har forsøgt at snyde sig til e-bøger, via Apples sikkerhedsbrist.

Det er dog ikke lykkedes danskerne at snyde, da firmaet under udviklingen tog beslutning om, at implementere et ekstra sikkerhedslag.

Sikkerhedslaget gør at applikationen tjekker op på købet, og App Store kvitteringen der er falsk, bliver sendt tilbage til en ekstra godkendelse hos SHAPE.

Det betyder at de brugere der forsøger at snyde in-app køb systemet, får en fejl, da deres falske kvittering fra App Store bliver afvist hos SHAPE.