Danskerne: Fri os for selfies!

Mobilkameraet er altid ved hånden, men ’selfies’ med Obama og madporno på Noma er blevet dårlig stil.

Danskerne: Fri os for selfies!

Vi snapper billeder som aldrig før med vores smartphones, men Facebook-vennerne er ikke altid lige begejstrede for vores nyeste delinger. I en ny undersøgelse har Nokia kortlagt, hvad der er hot eller not på de sociale medier.

Spørger man hvad danskerne er mest trætte af på de sociale medier, svarer 55% af danskerne at de er mest trætte af de infamøse selfies. Nummer to på listen over sociale faux-pas er træningsbilleder, hvor 41% af danskerne trættes af andres udfoldelelser ved fitnesspusheren. Til sidst rynker 39% af danskerne på næsen, ved synet af madbilleder.

Skal ens billeder bade i ’likes’ er det er altså andre typer billeder vi skal dele. Danskerne vil hellere vidne vennernes oplevelser frem for deres præstationer.

Som Nokias skandinaviske kommunikationschef Edvard Bergström udtaler: ” Undersøgelsen viser umiddelbart, at danskerne hellere vil se på billeder af vennernes oplevelser end af deres præstationer. Billeder fra juleferien, smukke landskaber og billeder fra fester falder tilsyneladende bedre i danskernes smag.”

Novus har gennemført undersøgelsen på vegne af Nokia i Danmark, Norge og Sverige. 3170 personer deltog, heraf 1086 danskere.