Dårligere skærm på Nexus S

Når Google Nexus S kommer i de danske butikker bliver det med en dårligere skærm, end først lovet.

Dårligere skærm på Nexus S

Da Samsung og Google lancerede deres fælles mobil-projekt, Nexus S, blev det lovet, at den kommer med en Super AMOLED-skærm, som er den hidtil bedste skærmtype på markedet.

Men når Nexus S i starten af marts kommer i de danske butikker bliver det ikke med Super AMOLED-skærm, men derimod med den noget dårligere Super LCD-skærm.

Oprindeligt er Nexus S præsenteret med en Super AMOLED-skærm, men grundet leveringsproblemer fra leverandøren er den danske version kun med Super LCD. Det blev nødløsningen, ellers ville man ikke kunne få Nexus S til Danmark, skriver Samsung i pressemeddelsen.

I følge rygterne vil Samsung under Mobile World Congress i næste uge præsentere Galaxy S2, med både Dual-Core og Super AMOLED-skærm.

Indtil nu er Samsungs hidtidige topmodel Galaxy S en af de eneste smartphones med Super AMOLED.

Læs også: 
– Google Nexus S – første danske mobiltest
– Her siger HTC, at Desire HD har en skræm, den ikke har
– Teleekspert: HTC vildleder om skærm på Desire HD
– HTC beklager fejlinfo om skærmen på Deisre HD