De 5 bedste spil til PlayStation 4

Der findes et utal af gode spil til PlayStation 4-konsollen. Her tager vi et kig på de 5 allerbedste.

De 5 bedste spil til PlayStation 4

Der findes over 1500 spil til PlayStation 4, men hvilke er bedst være at bruge dine hårdt tjente penge på? Det vil vi med denne artikel hjælpe dig med at finde ud af. Her har vi har valgt fem af de bedste spil, og vores personlige favoritter, samt et bonusspil til den populære spillekonsol fra Sony.

PlayStation 4-konsollen har efterhånden syv år på bagen, men stadig en ufatteligt populær konsol, hvilket i høj grad skyldes mængden af virkelig gode spil.

Her er vores bud på de 5 bedste spil til PlayStation 4 – og et enkelt bonusspil.

Læs også: Test af Call of Duty Mobile – Konsolspil nærmer sig mobilen

1. Star Wars Jedi: Fallen Order

Fallen Order er Star Wars spillet alle fans har ventet på og som alle med en PS4 bør prøve. Et spil med en lang, veludført og engagerende historie, der gør det svært at slippe det og i stedet blive ved til langt ud på natten.

Efter EA overtog licensen til Star Wars kom de med en række spil, blandt andet med Frostbite-grafikmotoren, der leverede flot grafik og multiplayer-oplevelse, men som manglede dybde. Netop dette får man i Star Wars Jedi: Fallen Order, hvor der er til mange timers spil nydelse.

I Fallen Order spiller man som Cal Kestis, en Jedi Padawan, der med hans lyssværd og evner med kraften, kæmper sig igennem horder af Stormtroopers og kommer ud i nogle vilde og taktiske Boss-kampe.

Læs også: Den bedste mobil til gaming

2. Call of Duty: Modern Warfare (2019)

Med nyeste Call of Duty spil går Infinity Ward tilbage til rødderne. Zombierne er fjernet, en god singleplayer kampagne er tilføjet og en klassisk multiplayer formel er genetableret. Både singleplayer- og multiplayer er noget af det bedste vi har prøvet i en first person shooter.

I spillet introduceres en helt ny grafikmotor, der får det til at se vanvittigt godt ud og giver samtidig nye funktioner i spillet, som blandt andet kan bruges taktisk i multiplayer. Der er allerede blevet frigivet en stor gratis pakke med nyt indhold til spillet, og der er flere i sigte. Modern Warfare 2019 tilbyder desuden cross-platform, så PC, Xbox og PS4-spillere kan spille sammen.

Læs også: Disse spil kommer til Playstation 5

3. Red Dead Redemption 2

Det er svært at komme uden om Red Dead Redemption 2, lige meget hvilken spilplatform det drejer sig om. Det har taget Rockstar otte år at udvikle action-adventure-spillet Red Dead Redemption 2, der byder på en kæmpe åben verden, med en genial historie og tonsvis af missioner.

Her er nærmest ingen grænser for hvad man kan gøre, lige fra at løse opgaver til at fiske i en af spillets mange søer. Det er flot, spændende og lidt af en tidsrøver. Man kan kort sagt ikke have en PS4 eller PS4 Pro og ikke eje Red Dead Redemption 2.

4. God of War

God of War er ikke et nyt spil, men en ægte klassiker, som alle med en PlayStation 4 skal have spillet til fulde.

I God of War spiller man som Kratos, der er blevet far og denne gang har slået sig ned i Norden, hvor han gladeligt kæmper mod monstre og guder fra den nordiske mytologi. Gameplayet er ekstremt tilfredsstillende og grafikken er, selvom spillet er fra 2018, helt i top.

Man kigger over skulderen på Kratos, mens han hakker sig igennem væsner og giver spilleren tonsvis af timer med god underholdning.

Læs også: Test: 3 gode PlayStation 4-controllere

5. Horizon: Zero Dawn

Spillet Horizon: Zero Dawn er endnu et must-have til PS4. Det kommer fra udvikleren Guerrilla Games, der med Zero Dawn ville prøve noget helt nyt.

Horizon: Zero Dawn er et fantasy-spil i en stor åben verden, hvor man kæmper med gigantiske robot-dinosaurer, der har forskellige svagheder og kræver list og taktik at overvinde. En grafisk smukt spil med en gennemført historie, hvor man følger Aloy, der bliver en mester i brugen af bue og spyd.

Bonus spil: Star Wars: Battlefront II

Battlefront II er et spil udviklet af Dice, som også står bag Battlefield-serien, og udgivet af Electronic Arts, der efter lanceringen modtog ekstremt meget kritik. Dog er der sket meget siden lanceringen i 2017, for udviklerne tog kritikken til sig og leverede noget tid efter et langt bedre spil, som vi synes fortjener at blive nævnt. Efter nyeste Star Wars-film, The Rise of Skywalker, kom i biograferne blev spillet pludselig meget mere interessant for nye spillere. Herefter har man nemlig kunnet købe Celebration-udgaven til billige penge, der låser alle figurer og kosmetiske ting op, som man tidligere har skulle bruge dagevis på at spille sig til.

I Star Wars: Battlefront II får man en fremragende multiplayer-oplevelse, der den seneste tid har oplevet et kæmpe comeback. Grafikken er flot og singleplayer-delen er bestemt også tiden værd. For få penge får du til mange timers underholdning i Battlefront II. Kom og kæmp med os på slagmarken nu.

Læs også: Nu kan du spille Playstation 4 spil på din Android-telefon

Synes du, at andre spil burde være på vores top 5, så smid endelig en kommentar herunder og hjælp andre med at finde nogle af de spil, som du mener, man absolut ikke må misse til PlayStation 4.

Læs også: Playstation 5: Hvad vi ved om Sonys superkonsol

Sagen efterfølgende

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. mobilsiden fulgte op på sagen. Allerede d. 18/12/2019 publicerede vi en opfølgning med artiklen; PlayStation 5: Disse spil kommer til Sonys næste konsol – Læs fortsættelsen her. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.