De første indtryk af Nokia Lumia 800

Lumia 800, Nokias første Windows Phone, virker ret lovende. Vi har prøvet den.

De første indtryk af Nokia Lumia 800

Når man får Nokia Lumia 800 i hånden er det en ”den må jeg bare have med hjem”-fornemmelse der rammer en.

Designet er enkelt og stilfuldt, den føles nærmest blød og så har den en perfekt lommestørrelse. Vægten omkring de 124 gram er et godt kompromis mellem letvægt på den ene side, og følelsen af kvalitet på den anden.

Det næste man lægger mærke til er skærmen. Godt nok er opløsningen kun 480 x 800 pixels, men de 3,7 tommer og AMOLED typen, der i øvrigt har ClearBlack teknologi, som gør den meget bedre i sollys, får bare en til at tænke ”wow”. Farver og grafik står utroligt klart – og umiddelbart er vurderingen, at Nokias skærm, sagtens kan konkurrere med hvad der ellers er på markedet.

I øvrigt er skærmen super præcis, meget følsom, og jeg synes nærmest det føles som om, at indholdet på skærmen kommer ud til en.

Processoren på 1,4 GHz er ikke noget man tænker over, da Windows Phone-systemet generelt bare virker rigtigt godt – men det er naturligvis klart, at det vil have en betydning i forhold til f.eks. spil og andre applikationer, der kræver lidt mere.

Nokia Lumia 800 kommer med 16 GB intern hukommelse, som desværre ikke kan udvides med f.eks. microSD-hukommelseskort. Det har dog den fordel, at brugeren ikke får sat et gammelt langtsomt kort i telefonen, der får den til at virke langsom.

Interessant første kig

Naturligvis kan vi ikke fælde dom over Nokia Lumia 800 endnu, men jeg synes den er utrolig lovende, og absolut en værdig konkurrent til det udvalg af smartphones vi ser på markedet i dag.

Det er værd at bemærke Nokia Drive, navigationstjenesten, og Nokia MixRadio, som er unikke applikationer, der kun findes i de Wndows Phones, der står Nokia på.

Jeg vil gerne have Nokia Lumia 800 med hjem, men desværre må vi nok vente lidt endnu.

Godt arbejde Nokia – det peger i den rigtige retning. En retning, som ikke nødvendigvis handler om specifikationer, men om at få en smartphone i hånden, der virker. Og brugeroplevelsen har fået et spark i den rigtige retning.

Læs også:
 – Nokia World 2011: Nu skal Apple og Android sættes på plads
 – Galleri: Nye Nokia-mobiler
 – Nokia Lumia 800 sammenlignes
 – Nokia Lumia 800 den første rigtige Windows Phone
 – Her er alle specifikationerne på Nokia Lumia 800

Emnets videre forløb

Ties kan hvad ties kan, men ikke i denne sag. mobilsiden har bragt sagen videre. 26/10/2011 havde redaktionen fokus på et indlæg omkring Nokia World 2011 – nu skal Apple og Android sættes på pladsKlik her for den efterfølgende artikel.. Seneste nyheder om Smartphone ser du her..