Debat om Google-mobiler og Android-systemet

Mobiler med Android bliver det næste store på mobilmarkedet. Derfor har vi lanceret et nyt debatforum.

Debat om Google-mobiler og Android-systemet

Da iPhone kom til Danmark lancerede vores søstersite Mobildebat.dk en iPhone-sektion – nu har endnu et specialforum set dagens lys.

I forbindelse med HTC’s udmelding om at Google-mobilen Magic kommer til Danmark, er der åbnet et tilsvarende forum specielt om denne og styresystemet bag.

Android-forum samler brugere med spørgsmål og interesse i dette nye mobilsystem, som af mange ventes at blive det næste store på mobilmarkedet.

Måske lyder “Android” lidt nørdet, men specielt Google sikrer en folkelig interesse.

Systemet udvikles i Open Handset Alliance, som blev indstiftet af Google i november 2007. Med i alliancen sidder blandt andet Samsung, HTC, Motorola, Sony Ericsson, LG og mange andre. Netop derfor bliver HTC Magic langtfra den eneste mobil på markedet med dette styresystem.

Du finder Android forum via www.mobildebat.dk/android