Debatbrugere redder hinanden fra en fusker

En debatørs advarsel mod en fusker redder andre fra at begå samme fejl.

Debatbrugere redder hinanden fra en fusker

Brugeren tdneVmo oprettede i starten af marts tråden “Fusket over Nettet” på Mobildebat.dk

Han er godt træt af at være blevet snydt af en mand, der på nettet solgte en PS3 til 1800 kroner. Da pengene var overført hørte tdneVmo aldrig mere fra ham. Han ville derfor høre, om der var nogen, der kunne hjælpe ham med flere kontaktoplysninger, og hjælpe ham til at få sine penge igen.

I løbet af den måned der er gået siden, er der kommet 41 svar på tråden blandt andet fra folk der er blevet fusket af selvsamme mand, og endda nogle stykker, der undgik at blive snydt af manden, fordi de Googlede hans navn inden de overførte pengene.

 -“Jeg er rigtig glad for dette indlæg. Jeg havde lige lavet en aftale med manden, og var ved at sætte pengene ind på hans konto,” skriver en bruger blandt andet.

Fem andre brugere meldte, at de var blevet snydt af den samme mand. Manden selv blev endda opmærksom på tråden og svarer i starten af april, at han beklager, og vil arbejde på, at alle får deres penge igen.

Det gode råd til andre er, altid at søge på Google, inden man springer på et lidt for godt tilbud.

Link til debatten – klik her…