Debatoplæg: Skal en mobilsælger vide alt?

Når du skal vælge ny telefon, er god rådgivning og service så vigtig - eller er prisen det alt overvejende?

Debatoplæg: Skal en mobilsælger vide alt?

For et par dage siden havde vi en artikel om salg af smartphones i en lavpris dagligvarekæde.  Reaktionerne fra flere af debatørerne i kommentarerne til den artikel, fik os tll at tænke lidt på begreber som “råd, vejledning og god service”.

For hvor vigtigt er råd, vejledning og god service egentligt, når man står og vil købe en ny telefon? – og er god service noget, som folk er villig til at betale for?

Lad os lige sætte rammerne. Hvis du i morgen står overfor at investere i en ny Samsung eller Apple smartphone til flere tusinde kroner, hvor vil du købe telefonen? Vil du finde den billigeste forhandler på Mobilpriser.dk, eller vil du gå ned i den nærmeste TDC, Telenor, Telia eller 3 butik, hvor prisen typisk er lidt højere, men hvor man tilgengæld får en personlig service?

Hvor mener du, at du får den bedste service – og er serviceniveauet i det hele taget vigtigt for dig?

Skal og bør sælgeren i det hele taget vide noget om, hvad vedkommende sælger? Skal en sælger ikke bare være sælger og nikke bekræftende, og få handlen i hus?

Kom med dit indspark i debatten – betyder god service og kompetent betjening noget for dig?