Dell Thunder smartphone er lækket

En Dell Android smartphone med 4.1 tommer skærm, 8 megapixel kamera og 720p videooptagelse er lækket.

Dell Thunder smartphone er lækket

Dell Thunder så vi første gang et glimt af tilbage i april. Selvom specifikationerne ikke er fuldkommen endegyldige, bliver de daværende tal bekræftet af dette rygte.

Dell Thunder skulle komme med en 4,1 tommer OLED skærm med  en opløsning på 800×480 pixels. Kameraet er på 8 megapixel med LED-blitz og 720p videooptagelse. Batteriet kan tages ud og kapaciteten er på 1400 mAh.

Engadget har en video på deres side, som ganske vist er kort, men ikke desto mindre viser enheden.

Det skal nævnes, at der er tale om en prototype, oprindeligt blev det sagt, at enheden skulle køre med Android 2.2, men i videoen ses den med version 2.1, og der spekuleres også, i om opløsningen på det endelige produkt, kunne være højere end de 800×480 pixels.

Se videoen og lidt billeder her.