Dells iPad konkurrent fremvist med Android

I en vlog fremviser Dell deres iPad konkurrent med fungerende Android 2.1. De har stadigvæk planer om at opgradere til Android 2.2.

Dells iPad konkurrent fremvist med Android

Dells konkurrent til den noget omtalte Apple iPad, hedder Streak. Den blev første gang omtalt her på siden i april, og har ikke fået særlig meget omtale siden.

Den er dog kommet nogle skridt nærmere lancering, i en vlog svarede Dells Kevin Andrews på et par spørgsmål, og fremviste i denne forbindelse deres Streak model kørende med Android Eclair (version 2.1).

Kevin garanterer i denne vlog, at Dell stadig har planer om, at opgradere til Android Froyo (version 2.2), dog uden at nævne noget om, at den vil blive solgt med Froyo, eller om man skal rundt om Eclair først.
I videoen viser han også en rød Streak model, som angiveligt skulle komme kort efter den mørke. I USA skulle den første Strek model lanceres i slutningen af juli, dette kommer efter alt at dømme ikke til at holde stik, men under alle omstændigheder skulle den være lige på trapperne.

Startprisen skulle angiveligt være i omegnen af de 3.000 kroner.