Den lækreste Nokia-mobil

Nokia Kinetic er endnu kun et koncept, men Nokia lurer i baggrunden.

Den lækreste Nokia-mobil

Det er langt fra alle koncept-gadgets, der ender deres dage på
salgshylderne, men nogle går videre fra tegnebrættet, og vi håber, dette Nokia-koncept får vinger.

Designeren bag koncept-mobilen, Nokia Kinetic, hedder Jeremy Innes-Hopkins, og har designet mobilen, så den indeholde en elektromagnet.

Når magneten bevæger sig, kan den få mobilen til at rejse sig af sig selv, og det åbner op for nye muligheder for at interagere med mobilen.

Forestil dig at den rejser sig fra bordet, når du får et opkald, og du blot puffer til den, hvis du vil afvise opkaldet, og mobilen lægger sig ned igen.

Bulen nederst på mobilen ser måske ikke specielt lommevenlig ud, men den skulle være blot 18 mm tyk, mens toppen er 8 mm tyk.

Vi begejstrede for et nyt Nokia-design, og måske er der nye toner på vej fra Nokia, der længe har haltet bagud på smartphone-markedet.

Det er nemlig Nokia selv, der har opfordret Jeremy til at designe den nye telefon, og med rygter om en ny topmand hos Nokia, er der måske nye og friske design-vinde på vej.