Den nye iPad har ikke varmeproblemer

Den nye iPad er slet ikke den værste varmesynder, viser en amerikansk undersøgelse. Det er Android derimod.

Den nye iPad har ikke varmeproblemer

Den seneste uges tid er nettet gået i selvsving over varmeproblemer i den nye iPad – ja, selv den amerikanske forbrugerorganisation Consumer Reports har været med i hylekoret, efter at de fik klemt temperaturen på en iPad op på 46 grader, ved at presse den med 3D-spillet Infinity Blade II i 45 minutter, mens den ladte op i en stikkontakt.

Men. Det viser sig nu, at iPad’en måske slet ikke er den værste synder. I hvert fald ifølge det amerikanske magasin Wired, der har sammenlignet varmen fra en iPad med fem andre tablets. Og her ligger den nye iPad lige i midterfeltet.

Wired har testet temperaturen på seks tablets ved at afvikle 3D-spillet Dead Space i op til 45 minutter på hvert tablet. Dead Space er valgt, fordi det kan afvikles på både iPad, Android og BlackBerry. Og her er resultatet:

1. Asus Transformer Prime (36,6 grader)
2. Kindle Fire (35,5 grader)

3. BlackBerry PlayBook (35 grader)
4. Den nye iPad (34,4 grader)
5. iPad 2 (33,8 grader)
6. Acer Iconia Tab A200 (32,2 grader)

Du kan læse hele undersøgelsen her.

Den amerikanske – ganske uvidenskabelige – undersøgelse stemmer i øvrigt meget godt overens med T3-redaktionens erfaringer med den nye iPad. Den bliver varm, bevares, men forvent ikke at stege æg på den …

Har du fået fingrene i den nye iPad og har du oplevet varmeproblemer? Skriv med i kommentarfeltet nedenfor.

Seneste nyt i fortællingen

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 26/3/2012 fortsatte vi fortællingen med et indlæg med tematikken Flere problemer med ny iPad – Følg det videre forløb her. Tjek også seneste nyt om temaet her..