Denne app undersøger om du er afhængig af spil

Denne app fra Spillemyndigheden fortæller brugerne, om de har tendenser til ludomani

Denne app undersøger om du er afhængig af spil

Ludomani kan blive særdeles dyrt for både ramte og pårørende. Der er dog ny hjælp på vej fra Spillemyndigheden, en styrelse under Skatteministeriet, i form af app’en MitSpil.

App’en fungerer som en test, hvis resultat kan give brugeren en indikation om, hvorvidt online-spil og andet gambling tager overhånd.

Testen består af 9 spørgsmål der alle sammen skal vurdere hvorvidt spilvanerne er ved at udvikle sig til afhængighed.

Hos Center for Ludomani tror centerleder Michael Bay Jørsel, på at appen er et hjælpsomt værktøj til især unge spillere.

Se også:  Google ændrer i måden, du logger på spil på Android

”Især unge har alle sammen en smartphone, så de unge, der måtte være på vej ud af en lidt risikabel spillebane, kan gå direkte ind og udelukke sig selv via selvudelukkelsessystemet.” siger han til Ritzau.

Michael Bay Jørsel påpeger samtidig, at han oplever en stigning af antallet af unge som roder sig ud i spilafhængighed – heraf er mange af dem mobilspil til smartphonen.

Du kan hente app’en til Android her samt iOS her.

Se også:  Freemium-spil til mobilen boomer for tiden