Der blev sagt NEJ, Apple!

Financial Times tager skeen i den anden hånd, og afviser Apples krav om abonnements-afgift.

Der blev sagt NEJ, Apple!

Det var vel egentlig blot et spørgsmål om tid, før en af de spillere, der var store nok, lige flexede med musklerne en gang og fortalte Apple præcis, hvad de mente om deres nye abonnements-service til publikationer: The Financial Times, en af de største publikationer i verden, blev den første til officielt og utvetydigt sige “tak, men NEJ tak” til Apple.

Som jeg har skrevet om før, var jeg lidt nysgerrig omkring, hvorvidt det ville lykkes for Apple at “vride armen om” på en hel branche: Dels ved at tvinge dem til at betale 30% af deres fortjeneste på de abonnementer, de sælger via Apple-produkter, og dels ved at tvinge dem til at have en abonnements-løsning hos Apple, hvis de ville have en app i iTunes.

Såfremt Financial Times fortsat nægter at indbygge en abonnements-tjeneste i deres applikation i iTunes, er Apple i deres fulde ret til at fjerne Financial Times applikationen fra iTunes, jævnfør deres forretningsbetingelser for selvsamme. 

Så nu er det pludselig Apple, der har tommeskruen på. Hvis de ikke fjerner Financial Times applikationen, vil resten af verdens medie-huse nok ret hurtigt følge suite, og fjerne abonnements-servicen fra deres applikationer. Fjerner de Financial Times, vil de miste en af de største publikationer i verden i deres sortiment, samt sende et tvivlsomt signal til resten af verdens mediehuse om, at de ikke er til at forhandle med.

Jeg kan se sagen fra begge sider af – men det betyder ikke, at jeg kan se, hvad der er rigtigt og forkert i den givne situation. Apple har en del omkostninger ved at hoste og tilbyde publikationer, men aldrig 30% af et abonnement? Omvendt har de store mediehuse simpelthen været for sløve til at gribe den digitale udvikling og gøre den til deres egen – hvorfor de må indse, at hvis de gerne vil med på den pt. foretrukne platform for at sælge deres varer, så koster det næsten en tredjedel af deres abonnements-pris. Til gengæld sparer de en masse papir, toner / blæk og trykkemaskiner?

Mere til sagen

Siden vi bragte artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med sagen. 31/3/2011 fulgte vi op med en artikel omkring Pioneer får Apple Airplay og iPad styring – Historien finder du her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..