Desire Z og Desire HD opdateres

HTC har frigivet en opdatering til de to nyeste Desire-mobiler med efternavnet Z og HD, Der er dog ikke tale om en Gingerbread-opdatering, men blot en mindre tilretnings-update.

Desire Z og Desire HD opdateres

Tidligere i dag meldte en Mobilsiden.dk-bruger, at HTC Desire havde modtaget en opdatering. Men der er også godt nyt til ejere af en af de to nye medlemmer af Desire-familien, Desire Z og Desire HD.

HTC starter nemlig i dag udrulningen af en opdatering til de to modeller.

Det skriver HTC på deres Twitterprofil.

HTC skriver videre, at opdateringen indeholder en række fejlretninger, men understreger også, at der ikke er tale om en Android 2.3 Gingerbread-opdatering.