Det skal du have, for at benytte Apple Pay

Langt fra alle kan benytte Apple Pay fra dag et. Det kræver den rette bank og de rette Apple-enheder. Se listen her.

Det skal du have, for at benytte Apple Pay

Apple Pay får sin danske debut i dag, men det er ikke alle danskere iPhone-ejere, der kan benytte den trådløse betalingsløsning fra Apple.

Før du kan komme i gang kræver det, at du har enten et Visa eller Mastercard kort udstedt af Nordea eller Jyske Bank. Ifølge Nordea er det derfor omkring 1,3 mio. danskere der fra i dag kan betale med Apple Pay – såfremt, at de har den rette hardware.

Læs også:  Nu kan du betale med Apple Pay i Danmark

Disse enheder understøtter Apple Pay

Næste krav til opsætning af Apple Pay kommer fra Apple selv. Som udgangspunkt kræver Apple Pay at du har en Touch-ID kompatibel enhed, før Apple Pay kan benyttes.

Herunder kan du se, hvilke enheder der understøtter Apple Pay.

Apple iPhone:

  • iPhone X
  • iPhone 8
  • iPhone 8 plus
  • iPhone 7
  • iPhone 7 Plus
  • iPhone 6s
  • iPhone 6s Plus
  • iPhone 6
  • iPhone 6 Plus
  • iPhone SE

Apple Watch:

  • Samtlige modeller

Apple iPad*:

  • Samtlige iPad Pro modeller 
  • iPad (2017)
  • iPad Air 2
  • iPad mini 4
  • iPad mini 3

Apple Mac*:

  • MacBook Pro med Touch ID
  • En Mac-model introduceret i 2012 eller senere med en Apple Pay-kompatibel iPhone eller Apple Watch

* iPad og Mac betalinger kan ikke foretages i butikker – kun på nettet (via Safari-browseren) eller i apps. 

Efterfølgende nyt om temaet

Emnet er stadig aktuelt. mobilsiden fortsatte fortællingen. 6/9/2017 havde redaktionen fokus på en sag med fokus på Flyt apps, kontakter, beskeder og billeder til iPhone [TIP] – Forstættelsen om temaet kan læses her. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om iPad..