Det skriver andre medier om mobil i dag fredag

OVERBLIK: Samsung arbejder stadig med 64 GB Galaxy S III, Windows Phone 8 mobiler kommer i efteråret - og meget andet. Her er fredagens mobiloverblik.

Det skriver andre medier om mobil i dag fredag

Torsdagen blev i mange medier præget af Nokias regnskab og dårlige salgstal, men også billeder af Apples prototype iPad fra starten af det sidste årti, gik verden rundt.

På Mobilsiden.dk offentliggjorde vi blandt andet anmeldelsen af bilsættet Parrot Minikit+, der giver håndfri mobilsnak under bilkørsel, og vi rundede af med nyheden om, at TV 2 Play applikationen på iPad nu understøtter Apple Airplay.

Fredagens overblik med nyheder fra de andre medier, har også en Airplay-nyhed; Apple TV kommer nemlig til at udnytte teknikken til lydoutput.

Apple sender iTunes in the Cloud med film ud i flere lande

Apple er i gang med at åbne iTunes posen lidt mere.

Ifølge 9to5mac sendes ”iTunes in the Cloud for Movies” ud i mere end 35 lande, hvilket dog ikke inkluderer Danmark.

De lande som har den fulde iTunes-pakke har adgang til musik, musikvideoer, film, TV shows, applikationer og bøger. I Danmark er der kun åben for de to sidste kategorier.

Samsung Galaxy S III 64 GB-version er ikke død

De seneste dage har der været mange rygter omkring 64 GB-udgaven af Samsung Galaxy S III, der blev præsenteret i London tilbage i maj måned.

Dengang slog landechef Jens Arvad fra Samsung, overfor Mobilsiden.dk, fast, at vi i Danmark kun vil se 16 GB-varianten, men det betyder ikke, at den store 64 GB-model ikke eksisterer hos Samsung.

Senest har Theverge fået et statement fra Samsung der bekræfter eksistensen af produktet, der forventes lanceret på udvalgte markeder i løbet af andet halvår 2012.

Kilder i branchen fortæller dog til Mobilsiden.dk, at det langt fra er sandsynligt denne model kommer til Danmark.

Windows Phone 8 telefoner kommer i november

Intet er bekræftet, men flere medier skriver om en release af Windows Phone 8 enheder i november måned i år.

Eftersom den nye version af styresystemet er planlagt til release i efteråret, er det jo nok sandsynligt, der også kommer mobilenheder til den tid.

Det er Engadget der citerer Mary Jo Foley fra ZDNet, for de seneste spekulationer.

Inden for samme emne skriver Afterdawn om Acer, der først har planer om Windows Phone 8 enheder i tredje kvartal 2013.

Apple TV sender lyden ud via Airplay

Når iOS 6 rammer Apple-folket i efteråret bliver det med en lyd-nyhed på Apple TV boksen, der også benytter dette styresystem.

Nogle af dem som tester iOS 6 beta 3 på Apple TV, blandt andet Cultofmac, har fået øje på muligheden for at sende lyden fra boksen, ud på højtalere der understøtter Airplay.

Systemet spotter selv højtalerne på netværket, hvorefter de optræder som en mulighed under ”speakers”.

Læs også: Nogle af nyhederne i iOS 6 beta 3.

Torsdags-overblik

Fik du ikke det hele med fra i går, så tjek vores torsdags-overblik.

Opdatering:

Interessen for tematikken fortsatte. mobilsiden kunne ikke lade være. 17/7/2012 pustede redaktionen nyt liv til historien med sagen Se hvad der er nyt i iOS 6 beta 3 – Det videre forløb i sagen finder du her. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..