Dette kan du sige til Google Assistent på Android og iOS

Få det fulde overblik over, hvad Googles stemmestyrede assistent, Google Assistent, kan forstå på dansk.

Dette kan du sige til Google Assistent på Android og iOS

Mulighederne er mange med de intelligente assistenter, som man kan snakke til. Men der er trods alt også grænser for, hvor meget de forstår. Det samme gælder for Google Assistent, som i går aften blev tilgængelig i Danmark.

Har du ikke lige overblikket over, hvad du skal sige til Googles assistent, efter du har sagt ”OK Google”? Frygt ej. Mobilsiden.dk giver dig et overblik over, hvad du kan få hjælp til af den smarte assistent.

Google har, som Mobilsiden afslørede tidligere, allerede offentliggjort en dansk udgave af en oversigt, som viser udvalgte eksempler på, hvilke kommandoer Google Assistent kan forstå.

Få lokale oplysninger

  • Vejr: Hvordan bliver vejret i dag?
  • Mad: Find pizzeriaer i nærheden.
  • Åbningstider: Er Matas stadig åben?
  • Navigation: Find vej hjem.

Kommunikere

  • Opkald: Ring til mor. Ring til Jacob med højttaler. Foretag et videoopkald.
  • Kun på telefoner:
    • Sms: Send en sms til Anders med beskeden “Vi ses kl. 17”.
    • Mails: Send en mail.
    • WhatsApp: Send en WhatsApp-besked til Søren.

Planlægge din dag

  • Alarmer: Væk mig kl. 7.
  • Trafik: Hvordan er trafikken til arbejde?
  • Påmindelser: Mind mig om at vaske tøj, når jeg kommer hjem. Mind mig om at ringe til mor hver søndag.
  • Flytider: Afgår United 1463 til tiden?
  • Bordbestilling: Bestil bord på Vivaldi næste uge.

Se billeder og medier

  • Billeder: Vis mine billeder af stranden.
  • Musik: Afspil jazzmusik. Næste sang.
  • YouTube: Se en video med en nuttet hvalp på YouTube.

Spørge Google

  • Sportsnyheder: Hvem vandt Warriors-kampen?
  • Udregninger: Hvad er 20 % af 80?
  • Ordbog: Hvad betyder “selskabelig”?
  • Oversættelser: Hvordan siger man “Goddag” på fransk?
  • Søgning: Søg efter idéer til sommerferien.
  • Billedsøgning: Find billeder af killinger.
  • Svar fra nettet: Hvordan fjerner man vinpletter fra et tæppe?

Styre smart-enheder i hjemmet

  • Lys: Dæmp lyset i stuen.
  • Termostater: Indstil temperaturen til 20 grader. Sænk temperaturen med 2 grader.  

Finde rundt på din telefon 

  • Skift indstillinger: Slå Wi-Fi til. Skru op for lyden. Reducer lysstyrken.
  • Styr din telefon: Tænd lommelygten.
  • Find indhold i dine apps: Søg efter tablets på Amazon. Søg efter Kanye West på Twitter.

Lade dig underholde

  • Lær din assistent at kende: Drømmer du? Hvad er din yndlingsfarve?
  • Spil: Lad os spille et spil. Giv mig et quizspørgsmål.
  • Underholdning: Fortæl en vittighed. Fortæl mig noget spændende.

Du kan få flere idéer ved at stille spørgsmålet “Hvad kan du gøre?” til Google-assistenten.

Listen fra Mobilsidens læsere

Listen over ting, som Google Assistent kan forstå og svare på, er dog meget længere end ovenstående, da der er mulighed for en ret stor fleksibilitet i ens kommunikation med assistenten. Nedenfor følger derfor en liste fra Mobilsidens læsere, som via kommantarfeltet har delt de ting, som de har haft held med at få Google Assistent til at forstå og svare på.

Har du opdaget noget, som man kan sige til Google Assistent, og som ikke er at finde på listen? Tip os det meget gerne i en kommentar nedenfor.

Læs også: Sådan fungerer en Google Assistent-højttaler [TIP]