Din iPhone kan snart fungere som Wi-Fi hotspot

Rygte: Måske får iPhone deling af data-forbindelsen via Wi-Fi.

Din iPhone kan snart fungere som Wi-Fi hotspot

Amerikanerne er ellevilde med at Apple endelig har lanceret en version af iPhone 4, der virker på teleselskabet Verizon Wireless’ netværk.

Verizon er nemlig kendt for at have bedre dækning end AT&T i USA, men firmaet bruger den mindre udbredte CDMA-teknologi. Det betyder blandt andet, at Verizon-versionen af iPhone 4 kun virker i omkring 40 lande verden rundt, og den understøtter ikke dataoverførsel og samtale på samme tid.

Vi danskere kunne egentlig være mere end ligeglade med annonceringen, hvis ikke lige det var for, at den nye mobil har en funktion, vi andre iPhone-ejere har længtes efter i længere tid.

Den kan nemlig indstilles til at dele 3G-forbindelsen med op til fem andre enheder via Wi-Fi. Pt. kan alle andre iPhones kun lokkes til at dele 3G-forbindelsen via Bluetooth og USB.

Det skriver TV 2 Beep.

Kommer til danske iPhones

Verizon-versionen af iPhone 4 kommer med iOS 4.2.5, og nu hører vi fra iPhoneclub.nl og iPhoneHellas.gr, at den kommende version 4.3 af iOS vil aktivere funktionen på alle iPhone-modeller.

Funktionen vil skulle godkendes af hvert enkelt teleselskab, så det kan være at du tvinges til at betale et gebyr for at kunne forvandle din iPhone til et Wi-Fi-hotspot.

Det er i dag allerede muligt at bruge iPhone 4 som Wi-Fi hotspot, men du skal i så fald hacke mobilen, så du kan installere tredjepartsapplikationer uden om Apples egen App Store.

Skrevet af: Jeppe Christensen
Artiklen er leveret af beep.tv2.dk

Redaktionen har mere til sagen

Næste vinkel om emnet er også publiceret. mobilsiden gik et skridt videre. Allerede d. 11/1/2011 publicerede vi en opfølgning med en artikel omkring Ny iPhone 4 variant i USAKlik her for at læse den påfølgende artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..