Disney Comic klar med iPhone app.

Du kan nu få adgang til mere end 50 Disney-tegneserier fra din iPhone, iPod Touch eller iPad.

Disney Comic klar med iPhone app.

Disney har netop lanceret en applikation med tegneserier til iOS-baserede enheder, så du kan få adgang til mere end 50 forskellige Disney-tegneserier fra din iPhone, iPod Touch eller iPad.

Der er både de klassiske Disney-historier som Anders And, Disney-Pixars Toy Story, historier inspireret fra Disney Channel som f.eks. High School Musical og meget andet.

Der vil også fortsat blive fyldt op med tegneserier, da Disney Publishing vil frigive to nye titler hver uge.

Applikationen er pt. kun tilgængelig i USA, men yderligere 80 lande verden over vil få den i deres App Store i nærmeste fremtid.

Selve applikationen er gratis at downloade, og så skal der købes tegneserier og temaer efterfølgende. Se mere her.