Disney Plus appen er ude til Android – først i Holland

Appen til Disneys streamingtjeneste, Disney+, er nu ude til Android. Den er gratis at bruge lige nu, men kun tilgængelig i Holland.

Disney Plus appen er ude til Android – først i Holland

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er ret spændte på Disneys kommende streamingtjeneste. Nyeste nye er, at appen til Disney+ netop er landet i Google Play Store, men i første omgang kun til det hollandske folk.

Er du i Holland, så kan du netop nu hente den nye app, der er gratis at bruge indtil den officielle lancering. Er du ikke, så må du nøjes med et kig på appen. 

I appens beskrivelse står der:

  • Abonnenter får ubegrænset adgang til Disneys klassikere
  • Ubegrænsede downloads
  • Op til 7 profiler
  • 4 samtidige streams.

Appen lanceres officielt i dag i Holland, så mon ikke der bliver streamet løs lige nu. Ifølge hollandske brugere, så er der allerede indhold i 4K: Alle Captain America-film, Black Panther, Age of Ultron og Infinity War. Også Rogue One, The Last Jedi, Aladdin som tegneserie og dokumentaren Free Solo.

Appen ligner de fleste andre streamingapps, med et fint overblik over indholdet og fire genveje i bunden af appen: hjem, søg, downloads og adgang til kontoindstillinger. Det fremgår desuden af disse screenshots, at appen understøtter Chromecast.

Sådan ser appen ud:

Disney Plus
Disney Plus appen til Android. Foto: Play Store
Disney Plus
Disney Plus appen til Android. Foto: Play Store
Disney Plus Android
Disney Plus appen til Android. Foto: Reddit