Disse mobiler kommer i handlen i januar

Et nyt år er over os, og mens januarudsalget buldrer, dukker nye mobiler op på telehylderne.

Disse mobiler kommer i handlen i januar

Januarudsalget er over os, men til trods for køtilbud og glittede udsalgskataloger dukker der alligevel nye mobiler op på de danske telehylder.

Her er hvad vi kan se frem til mens vi venter på nyhederne i ved næste uges elektronikmesse CES i Las Vegas.

Motorola Google Nexus 6

Google Nexus 6 – 32GB

Googles stormobil, Motorola Nexus 6, nåede lige akkurat at deltage i juleræset – men kun i den dyrere 64 GB variant. Den lidt billigere 32GB-udgave kan nu forudbestilles og ventes at få debut denne måned.

Prisen hviler nu omkring 4800,- kroner i forsalg for phableten. En høj pris for en Nexus-mobil, der dog besidder noget af det ypperste software og hardware inden for Android-verdenen. Styresystemet leveres af Google selv og vil derfor altid være allernyeste Android version, pt. Android 5.0.1 Lollipop.

Skærmen byder på 6” quad-HD, en ekstrem høj opløsning til en et ekstremt stort display. Mekanikken er også uovertruffen, i motorrummet brummer en quad-core processor der suser ved 2,7 GHz sammen med 3GB RAM.

Kameraet er på 13 megapixels bagpå og kan optage i 4K, mens frontkameraet tager fotos på 2 megapixels. Til dine film og spil er Nexus 6 udstyret med to frontvendte højtalere. Batteriet er et stort 3200 mAh batteri som kan lynoplades til at levere 8 timers brug på bare et kvarter.

Klik her for den bedste pris på Google Nexus 6.

Samsung Galaxy A5

Samsungs luksusmobil Galaxy Alpha får en lillebror, som også er storebror: Galaxy A5. Den nye mellemklasse-mobil arver samme nydelige aluramme og plastdesign som i de dyrere Alpha og Note 4 i et format der er en smule større en Galaxy Alpha.

Læs også: Samsung lancerer to nye metalmobiler

Galaxy A5 kommer med et 5 tommer HD display, et 13 megapixel kamera samt et 5 megapixel selfie-kamera. Telefonen kører Android 4.4 KitKat og drives frem af en Quad-core processor på 1,2 GHZ og 2GB RAM. Lageret er på 16GB og kan udvides med op til 128 GB micros-SD.

Telefonen får debut i 3’s sortiment i løbet af januar.

Huawei Ascend Y550

Huawei Ascend Y550

Sidste års budgetkriger fra Huawei, Ascend Y530, får et stort ydelsesboost i afløseren Y550. Nu er det en quad-core på 1,2 GHz der regerer i motorrummet, med fire kerner mod tidligere to. Samtidig understøtter mobilen cat 4 LTE/4G-forbindelser, hvilket sikrer bedre og hurtigere internet på farten.

Selve telefonens format ændrer sig ikke stort i forhold til Y530. Skærmen på 4,5” med 854×480 pixels er tilfredsstillende, kameraet er på 5MP, har autofokus, og det frontvendte kamera kan nu optage i HD.

Android styresystemet er opgraderet fra 4.3 Jelly Bean til 4.4 KitKat, med Huaweis EMUI software som giver mulighed for stor grad af brugertilpasning eller ekstra enkel brugerinterface til begyndere. Det indbyggede lager på 4GB er dog ret beskedent men kan heldigivis udvides med op til 32 GB micro-SD.

Debutprisen lyder på omkring tusinde kroner, men telefonen er allerede at finde til nedsat pris hvor Elgiganten i skrivende stund fører modellen til 695,- kroner – drønbilligt for en 4G-mobil.

Redaktionen har mere i sagen

Vi blev slet ikke færdige med emnet. mobilsiden har bragt sagen videre. 18/12/2014 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med et indlæg omkring Honor 6 Plus – nu kommer mobilen med tandemkamera – Den videre historie om temaet finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..