Disse mobiler kommer i juni måned

Denne juni måned vil der lande mobilnyheder i alle prislag på de danske telehylder. Se dem her.

Disse mobiler kommer i juni måned

Denne måned er Samsung, Sony, Motorola og Huawei alle klar med nye smartphones i flere prislag til de danske mobilkøbere.

Størst og mest ambitiøs er Huawei P9 Plus som arver P9’erens kvaliteter og udbygger dem med større display og flere funktioner – krydret med et stærkt introduktionstilbud.

Samsung, Sony og Motorola byder derimod på deres respektive bud på mere budgetvenlige smartphones med deres respektive J-serie, XA-serie og G-serie.

Se også: Disse mobiler kommer i maj måned

Huawei P9 Plus
Huawei P9 Plus. Foto: Huawei

Huawei P9 Plus

Forestil dig en P9’er med lidt mere af det hele så har du en omtrentlig beskrivelse af hvad P9 Plus er for en størrelse.

Skærmen er nu 0,3 tommer større og byder nu på 5,5 tommer Full HD med rigere farver. Huawei integrerer samtidig deres egen variant af 3D-Touch så skærmen nu også kan mærke hvor hårdt du trykker, hvilket giver nye muligheder i Huaweis interface.

Lagerpladsen er fordoblet til 64GB mens der nu arbejdes med 4GB RAM frem for 3 i den almindelige P9’er. Batteriet får også et løft så det nu rummer 3.400 mAh.

Huawei P9 Plus debuterer denne uge til vejledende 5.499 kroner. Er du blandt de første der bestiller, kan du få glæde af et introtilbud, hvor du kan få et Huawei Watch med i købet til en meget fordelagtig pris på omkring 500 kroner.

Læs også testen af Huawei P9 : Kameraet gør forskellen [TEST]

Sony Xperia XA med ultratynde kanter om displayet

Sony Xperia XA

Med XA tager Sonys mange af de gode takter fra Xperia X-modellen og klemmer dem ned i et fiks format. Skærmen er fortsat på 5 tommer, men med mål på bare 144 x 66,8 x 7,9 mm er XA den smalleste 5-tommers smartphone du kan få i dag.

Under motorhjelmen hersker en octa-core processor sammen med Android 6.0 og 2GB RAM, mens der rådes over 16GB lagerplads.

Kameraet byder på 13 megapixels og kommer med fasedetektionsfokus. Foran finder du et selfiekameraet på 8 megapixels.

Vejledende pris bliver 2.499 kroner med salgsstart den 17. juni. Sony Xperia XA kommer i fire farver: hvid, sort, lime og rosegold.

Se også: Sony Xperia X, XA og X Performance hvad er forskellen ?

Sony Xperia E5
Sony Xperia E5. Foto: Sony.com

Sony Xperia E5

Sony mellemklassemobil ledsages denne måned af den prisstærke Xperia E5 som også byder på et 5 tommers display i et kompakt format.

Med en debutpris på 1.499 kroner er der sparet lidt i maskinrummet, hvor en quad-core med 1.5GB RAM og 16GB lagerplads skal klare de daglige opgaver.

Kameraet råder over 13 megapixels, mens frontkameraet nøjes med 5. Xperia E5 får salgsstart denne uge.

Læs også: Sony lancerer Xperia E5: Meget smartphone for pengene

Moto G4
Motorola Moto G4. Foto: Twitter.com (@evleaks)

Motorola Moto G4 og G4 Plus

Motorolas G-serie har længe budt på et spændende miks af kvalitet og funktioner til en skarp pris. Fjerde generation er ingen undtagelse, men serien er nu mere ambitiøs end nogensinde.

Nu kommer Moto G4 og G4 Plus i phablet-størrelse, med skærme i 5,5 tommer Full HD. Mekanikken får et stort løft med en octa-core processor.

G4 Plus og G4 adskiller sig på visse komponenter som i Plus-modellen er mere avancerede. G4 Plus råder over mere RAM og lagerplads, mens kameraet er mere avanceret med sine 16 megapixels samt både fasedetektion og laserfokus. G4 kameraet bliver mere almindeligt med sine 13 megapixels.

Moto G4 og G4 Plus debuterer begge i midten af juni til vejledende 1.799 og 2.199 kroner.

Læs også: Lenovo lancerer Moto G4 og G4 Plus med forbedret hardware

Samsung Galaxy J5
Samsung Galaxy J5. Foto: Samsung

Samsung Galaxy J5 (2016) og J3 (2013)

J-serien er en af Samsungs billigste serie af smartphones, og de to mest interessante modeller kommer denne måned i en styrket 2016-variant.

J3 og J5 adskiller sig på størrelsen af skærmen, med henholdsvis 5,0 og 5,2 tommer HD-display, og på kameraet som byder på 13 megapixels i J5 og 8 megapixels i J3.

Begge er udstyret med en quad-core processor og Android 6.0, J5-modellen vil dog have 2GB RAM og 16GB lagerplads mod J3’erens mindre 1.5GB og 8GB lager.

Samsung Galaxy J3 og J5 får salgstart fra den 4. juni til vejledende 1.395 og 1.995 kroner.

Se også: Samsung Galaxy A3 (2016) – Vellykket kompaktmobil [TEST]

OnePlus 3
Foto: Twitter.com (@evleaks)

Mulige overraskelser

Juni måned kan nå at byde på nogle overraskelser, for nogle topnyheder fra Sony og OnePlus lurer lige rundt om hjørnet.

Kinesiske OnePlus forventes nemlig at sætte deres kommende OnePlus 3 flagskib til salg fra den 6. juni, mens Sonys stærke X Performance vil debutere omkring den 1. juli.

Læs også Mobilsiden.dks forårsguides:

Guide: Forårets bedste billige smartphones
Guide: Forårets bedste smartphones i mellemklassen
Guide: Forårets bedste high-end smartphones

Fortællingen går videre

Som sagen vendes og drejes, kommer der nye vinkler om emnet. mobilsiden fortsatte historien. Efterfølgende d. 30/5/2016 bragte vi en artikel der belyste emnet Overblik: Windows 10 Mobile i dyb krise, Spotify tilbud og Sony Xperia X test – Du kan læse det videre forløb her. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.