Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Disse smartwatches får Android Wear Oreo

Disse smartwatches får Android Wear Oreo

Google har udgivet en komplet liste over smartwatches, som opgraderes til den nyeste Oreo-version af Android Wear-softwaren.

Foto: Google

Har du et Android Wear-smartwatch, men ved ikke, om det bliver opgraderet til den seneste version, Android Wear Oreo (8.0)? Det kan du nu få vished om, for Google har for nyligt offentliggjort en komplet liste over Android Wear-ure, som får den nyeste software.

Hvor Google normalt ikke er i stand til at melde ud, hvilke mobiler og tablets der får ny software, er det noget, der er muligt med den særlige Android Wear-udgave af softwaren. Google har nemlig et noget strammere greb om producenterne af Android-ure end med mobiler og tablets. Blandt andet er det ikke tilladt for producenterne at ændre brugerfladens design, hvilket det er med den normale udgave af Android.

Derfor kan Google også meddele, at følgende ure allerede kan opdateres til Android Wear Oreo(8.0):

  • Fossil Q Venture
  • Gc Connect
  • Guess Connect
  • Hugo BOSS BOSS Touch
  • LG Watch Sport
  • Louis Vuitton Tambour
  • Michael Kors Sofie
  • Montblanc Summit
  • Movado Connect
  • Tommy Hilfiger 24/7 You
Foruden de 10 ovenstående ure vil 20 andre ure også få Oreo. Listen kan dog blive endnu længere, for i de foregående dage har Google gradvist føjet flere ure til listen. Indtil videre får følgende ure Android Wear Oreo (8.0) på et senere tidspunkt:
  • Casio PRO TREK Smart WSD-F20
  • Casio WSD-F10 Smart Outdoor Watch
  • Diesel Full Guard
  • Emporio Armani Connected
  • Fossil Q Control
  • Fossil Q Explorist
  • Fossil Q Founder 2.0
  • Fossil Q Marshal
  • Fossil Q Wander
  • Huawei Watch 2
  • LG Watch Style
  • Michael Kors Access Bradshaw
  • Michael Kors Access Dylan
  • Michael Kors Access Grayson
  • MIsfit Vapor
  • Mobvoi Ticwatch S & E
  • Nixon Mission
  • Polar M600
  • TAG Heuer Tag Connected Modular 45
  • ZTE Quartz

Her er nyhederne i Android Wear Oreo (8.0)

Oreo til Android Wear-ure er en markant mindre opdatering end det er smartphones. Ifølge et opslag på Google+ fra Google-medarbejderen Hoi Lam er der tale om relativt få nyheder, hvor følgende er fremhævet:

  • Styrken for vibration ved notifikationer kan indstilles
  • Mulighed for at slå touch fra ved våde forhold (f.eks. regn)
  • Understøttelse for 7 nye lande/sprog
  • Flere funktioner, f.eks. notifikationskanaler, batterisparefunktion

Der er altså ikke tale om nogle synderligt store nyheder, for de blev primært introduceret i Android Wear 2.0-opdateringen, der rullede ud tidligere på året efter mange måneders forsinkelse af flere omgange.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies