Disse Windows-laptops med mobil-CPU holder strøm i dagevis

En ny generation af Windows-enheder er på vej. Bærbare med mobilprocessorer der kan holde strøm i op til en måned.

Disse Windows-laptops med mobil-CPU holder strøm i dagevis

Microsoft og en stribe laptopproducenter fremviser i dag de første Windows 10 laptops med ARM-processorer ombord. Det er de samme processorer som i dag driver smartphones frem og det giver kolossale fordele i forhold til driftstiden. Det skriver the Verge.

Windows 10 spiller her sammen med Qualcomms topprocessor, en Snapdragon 835 octa-core processor og op til 8GB RAM.

Modsat tidligere Windows-maskiner med mobilprocessorer er der ingen begrænsninger i forhold til udvalget af apps – hele bagkataloget af årtier af Windows programmer vil kunne afvikles her.

De første maskiner fra HP, Asus og Lenovo bliver levere med Windows 10S, men kan opgraderes til fuld Windows 10. Modellerne står til at få debut i begyndelsen af 2018.

Læs også:  Qualcomm: Vores Windows-laptops holder strøm i dagevis

Her er de først enheder

Mest lovende blandt de nye bærbare er HP’s Envy X2 – en hybridlaptop med 12,3 tommers display med 1.920 x 1.280 pixels der minder en del om Microsofts Surface Pro.

Denne er udstyret med op til 8GB RAM og 256GB SSD lager og fungere med både touch- og pen-input. Tilslutninger her foregår udelukkende via USB-C:

En anden mere traditionel enhed er Asus NovaGo der byder på 13,3 tommers Full HD display. Her er også et touch-display, men denne kan ikke afmonteres. I stedet kan den vippes 360 grader tilbage og på den vis fungere som en tablet.

Portmæssigt er den ekviperet med både HDMI, USB-A og USB-C porte.

Se også:  Windows 10 S er Microsofts lynhurtige discount-Windows

Fænomenal driftstid

At mobilteknologi finder vej til bærbare giver en række mærkbare fordele. Et lavere strømforbrug sikrer, at driftstiden fremover kan måles i døgn fremfor timer med designs der ifølge Qualcomm selv, kan holde i op til 25 timer på en enkel opladning. I standby-mode kan computerne holde i op til en måned.

En instant-mode funktion er også ombord, så bærbaren, ligesom mobilen, kan vækkes op fra sin slumren på et øjeblik.

Snapdragon 835 er også ekviperet med et Gigabit LTE-modem som sikrer at bærbaren kan komme på lynhurtigt nettet såfremt mobilnetværket tillader det.

Læs også:  Microsoft stopper med at opdatere smartphones til Windows 10 Mobile