Donald Trump i selvmodsigende udtalelse om Huawei

Under et pressemøde i Det Hvide Hus kom den amerikanske præsident, Donald Trump, med en noget overraskende og meget selvmodsigende udtalelse

Donald Trump i selvmodsigende udtalelse om Huawei

Denne uge startede med lidt af en bombe: Den amerikanske regering indførte et handelsforbud mellem amerikanske selskaber og den kinesiske telegigant, Huawei, hvilket betød at selskaber som Google, Qualcomm og ARM trak stikket på deres samarbejde med verdens næststørste smartphoneproducent.

Læs også: Huaweis stifter: USA undervurderer os

Der har verseret en handelskrig mellem USA og Kina siden Donald Trumps regering indførte højere afgifter på importvarer fra Kina, hvilket Kina gengældte med højere afgifter på varer fra USA.

Huawei Logo
Huawei fortsætter indtil videre deres kommende lanceringer som planlagt. Foto: Mobilsiden

Grunden til at USA går målrettet efter Huawei er, at regeringen mener, at Huaweis hardware udgør en trussel mod den amerikanske stat, da teknologien kan bruges til spionage. Man mener derfor også, at den fortsatte brug af Huaweis enheder forhøjer trusselsniveauet. Før forbuddet trådte i kraft, var Kinas regering ude med riven overfor Donald Trump, som de mener blot går efter at ødelægge Huaweis omdømme.

I forhold til USA’s anklager mod Huawei, så har den amerikanske regering endnu ikke fremlagt nogen konkrete beviser for påstanden om, at Huawei faktisk spionerer for den Kinesiske regering.

Læs også: Huaweis Android-licens genoprettet i en kort periode

Under et pressemøde ved et arrangement i USA’s landbrugsministerium, blev Donald Trump spurgt ind til Huawei-forbuddet, hvortil præsidenten kom med en vag og selvmodsigende forklaring:

“Huawei er noget, der er meget farligt. Du ser på, hvad de har gjort fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, fra et militært synspunkt, det er meget farligt. Så det er muligt, at Huawei selv ville blive inkluderet i en form for handelsaftale. Hvis vi lavede en aftale, kunne jeg forestille mig, at Huawei muligvis er inkluderet i en eller anden form, som en del af en handelsaftale.”

Hvis Huawei faktisk udgør så stor en trussel mod det amerikanske folk, hvorfor skulle Donald Trump så selv nævne, at Huawei kunne blive del af en eventuel handelsaftale?

Læs også: Nu pauser også Panasonic samarbejdet med Huawei

Det mener vi hos Mobilsiden

Det er klart at et handelsforbud rettet mod Huawei vil ramme mange millioner forbrugere, men i virkeligheden skal det nok nærmere ses som et forsøg på at vride armen om på den kinesiske regering. Når Donald Trump er villig til at hæve forbuddet så hurtigt, ligner det mest af alt, at hans taktik allerede er ved at fejle. Det kunne endda tyde på, at hans påstande ikke er helt sande. Vi er overbeviste om, at problemet bliver løst inden august, hvor handelsforbuddet ifølge den nuværende tidsfrist genindføres.

Det fulde pressemøde kan ses herDen citerede udtalelse kommer efter 41:00 minutter.

Opdateringer i sagen

Meget er sket siden vi kørte artiklen. mobilsiden fulgte op på historien. 23/5/2019 samlede vi op på historien og publicerede artiklen om Nu pauser også Panasonic samarbejdet med HuaweiKlik her for den påfølgende artikel.. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..