Doro PhoneEasy 622 – ny farmor-mobil

Farmor kan nu købe en ældre-mobil der har smartphone-funktioner uden at være en traditionel smartphone.

Doro PhoneEasy 622 – ny farmor-mobil

Den ældre del af beholdningen udviser større og større interesse for smartphones, men mange synes at almindelige smartphones er for dyre, har for små taster, eller er besværlige at betjene.

Præcis her har Doro sin kundegruppe, der nu tilbydes en smartphone-lignende telefon med navnet Doro PhoneEasy 622.

Denne farmor-smartphone gør det muligt at se vejrudsigten inklusive firedøgnsprognose. Der kan også optages videoklips som efterfølgende kan sendes til venner og familie samt meget andet.

Klaptelefonen har stadig tydelige menuer, høj lyd og store taster.

Hjælp fra familien

Doro har udviklet systemet Dore Experience Manager, hvor familien kan hjælpe til, når f.eks. kontakterne i telefonen skal opdateres.

Med systemet kan familie (eller andre udvalgte) opdatere og tilføje kontakter, sætte aftaler i kalenderen eller justere telefonens lydstyrke og skriftstørrelse, uden at have telefonen i hånden. Det hele sker via internettet fra en computer.

Experience Manager fungerer også som backup af indholdet på telefonen, så det er sikret, hvis mobilen bliver væk.

Doro præsenterede PhoneEasy 622 på Mobile World Congress 2013 tilbage i februar. I juli lander den i Danmark i farverne bordeauxrød/hvid og sort/mokka. Den vejledende pris er omkring 1.500 kroner.

Indslag om Doros nye telefoner

Doros video om 622

Mere nyt om emnet

Der blev releativt hurtigt pustet nyt liv til historien. mobilsiden gik videre med historien. 17/7/2012 blev sagen bragt videre med et indlæg omkring Her er de 25 vigtigste apps til ferien – Læs den her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.