DR vil også have applikationer

TV 2 har mødt meget modstand de sidste dage for deres gratis applikationer, men nu forlyder det, at DR også vil formidle deres indhold via gratis applikationer.

DR vil også have applikationer

De sidste par uger har der været mange anklager i medierne, hvor TV 2 får skyld for at ødelægge applikations-markedet.

JP/Politikens Hus har blandt andet været ude med riven, hvor de siger at private mediehuse ikke kan hamle op med statsejede virksomheder, der kaster om sig med gratis applikationer.

Børsen, Jyllands Posten og Politikens Hus har tidligere sagt, at de ikke håbede DR ville udvikle gratis applikationer også. Men nu forlyder det fra DR’s mediedirektør, Mikael Kamber, at DR også vil formidle deres indhold via gratis applikationer.

Hvilke applikationer DR kommer med, og hvornår er endnu uvist.