Dropbox opdateret til iOS – se de nye funktioner

Den nye Dropbox til iOS får nye funktioner, der konkurrerer med Apples egen Photo Stream.

Dropbox opdateret til iOS – se de nye funktioner

Da iOS 5 blev introduceret sidste år, blev funktionen Photo Stream også introduceret. En nem måde at uploade sine billeder, så de er tilgængelige på andre enheder som f.eks. en iPad eller en hjemmecomputer.

Dropbox til Android har allerede denne funktion, men med den nye opdatering til iOS bliver automatisk billede-upload også tilgængelig for iOS-brugere.

Med den nye Dropbox til iOS får du altså mulighed for, at aktivere den automatiske billede-upload til din Dropbox-konto. Du vælger selv om du vil benytte WiFi, 3G eller begge dele, når dine billeder skal uploades.

Herefter vil dine billeder være tilgængelige på alle enheder, hvor du har installeret og synkroniseret en Dropbox applikation.

Dropbox har dog et par fordel frem for Photo Stream – dine billeder bliver ikke slettet efter 30 dage og så får du gratis 3 GB ekstra hukommelse, som dog bliver tilføjet med 500 MB ad gangen.

Dropbox til iOS kommer også med en ny galleri-feature, hvor du nemt kan fremvise dine uploadede billeder.

Dropbox er nu ude i version 1.5 og kan hentes via iTunes.

Kilde: iTunes