Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Dropper Samsung Galaxy Note-serien fra næste år?

Dropper Samsung Galaxy Note-serien fra næste år?

Samsung har måske planer om, at forene Galaxy S og Galaxy Note-serien, så kommende Galaxy S10 får S-Pen funktionalitet og Note-serien måske er slut

Koncept af Samsung Galaxy S10.
Koncept af Samsung Galaxy S10.
Foto: YouTube.com (Concept Creator)

Koreanske The Bell har fået opfanget information om, at Samsungs næstformand, Jay Lee, leger med tanken om at forene de to store flagskibe: Samsung Galaxy S og Samsung Galaxy Note. En af årsagerne til det er, at forskellen mellem de nyere Galaxy S og Galaxy Note modeller er meget lille. Tidligere var Note-serien den eneste storskærms mobil, som desuden havde en stylus. Men sådan er det ikke rigtig længere, for Galaxy S9+ har næsten lige så stor en skærm som Note8. 

Det ville også give god mening mht. tidligere rygter, som fortæller at hele tre modeller af Galaxy S10 forventes lanceret til næste år. En Samsung Galaxy S10 kunne meget vel være modellen, der forventes at tage over for Note'en med en S-Pen og dens rygtede skærmstørrelse på 6.2".

Læs også: Samsung Galaxy Note9: Alt vi ved om efterfølgeren i Note-serien

Galaxy S10+ kunne sandsynligvis få S-Pen funktionalitet og tager måske over for Note-serien.
Galaxy S10+ kunne sandsynligvis få S-Pen funktionalitet og tager måske over for Note-serien.

De tre kommende Samsung Galaxy S10 modeller

De tre kommende Samsung Galaxy S10 modeller vil derfor blive ganske forskellige. Den normale Galaxy S10, som de fleste nok vil kaste pengene efter, med en 5,8" skærm og hurtig hardware. Derudover kommer der en billigere version, stadig med 5,8", som sandsynligvis har en billigere skærmteknologi, billigere hardware og måske et ringere kamera. Og til sidst har vi så den dyreste udgave, Galaxy S10+, med en større skærm og en S-Pen, men med samme hardware og kamera som standardudgaven af S10. 

Tror du Samsung dropper Note-serien fremover og fletter den sammen med en dyrere Galaxy S? 

Læs også: Galaxy S10 får måske ultralyds fingeraftrykslæser

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies