Du kan overvåges via GPS i mobilen

Snart kan alle overvåges via mobilens GPS. Nu efterlyses stillingstagen til beskyttelsen af privatlivet.

Du kan overvåges via GPS i mobilen

De såkaldte GPS-trackere vinder mere og mere indpas, men Rådet For Større IT-sikkerhed efterlyser, at samfundet beslutter sig for, hvordan privatlivet sikres.

 – "Om kort tid vil vi se, at GPS’erne finder vej ind i mobiltelefonerne, og så står vi pludselig med en generation af unge mennesker, som alle sammen er udstyret med en lokaliseringsenhed, så de kan findes overalt. Og hvordan bliver deres privatliv så beskyttet", sagde rådets formand Christian Wernberg-Tougaard til 21 SØNDAG på DR1.

Via GPS kan f.eks. alarmselskaber eller låsesmede altid se, hvor deres biler befinder sig, men i takt med GPS’ens indtog i mobiltelefoner åbnes for let overvågning af personer. Med den rette software installeret, kan alle i princippet følges via internettet.

Flere artikler om Mobiltelefon

Få den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om emnet. mobilsiden gik videre med sagen. 13/6/2008 fulgte redaktionen op med en vinkel på Nokia: 35 mio. GPS-mobiler sælges i 2008 – Læs videre her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om Mobiltelefon..