DXOMark: iPhone 6 sætter ny standard for mobilkameraer

Kameraspecialisterne fra DXO Labs er ikke i tvivl: iPhone 6-kameraet er det bedste mobilkamera nogensinde.

DXOMark: iPhone 6 sætter ny standard for mobilkameraer

DXO Labs er dedikerede til videnskabeligt udførte tests af kameraer. Deres seneste test af iPhone 6 og 6 Plus vækker dog opsigt. Det, på papiret, uændrede kamera, topper nemlig hitlisten – langt foran samtlige rivaler.

I forhold til forgængeren, iPhone 5S, er de nye mobiler bedre på alle punkter. Det er dog især på tre punkter at 6’erne hæver sig over sidste års model: autofokus, detaljer i tekstur og billedstøj.

Læs også: iPhone 6 kamera – er det skidt?

Den forbedrede autofokus overasker ikke, da iPhone 6 nu kommer med såkaldte ’focus pixels’, en form for fokusering der bygger på samme principper som i spejlreflekskameraer. En hurtigere billedbehandling hjælper også her.

Den hurtigere og kløgtigere billedbehandlen ligger formentlig også til grund for den reducerede billedstøj og de den forbedrede mikro-kontrast. Det betyder at iPhone 6 bliver bedre til at tage billeder af fine detaljer uden at tvære dem ud, såsom, græs, tekstiler eller hår.

iPhone 6 og 6 Plus topper blandt de førende kameramobiler

Småproblemer med iPhone 6 Plus

En af de større forskelle mellem 6 og 6 Plus er den optiske billedstabilisation. Den går ind og korrigerer for håndens bevægelser under optagelser, og sikrer derved mindre rystede billeder og videoer.

Forskellene udmønter sig dog ikke i den store forskel. Fotos fra iPhone 6 er hjulpet godt på vej af en digital stabilisering, som viser sig at være mere effektiv end den optiske i den dyrere 6 Plus.

DXOMark noterer nemlig, at iPhone 6 Plus har tendens til at introducere små billedfejl i optagelserne. Derfor ender 6 Plus med at få en lavere video-score end den almindelige 6’er.

Læs også: iPhone-panik unødvendig – Kun iPhone 6 ramt af iOS-fejl

Slår alle rivaler

Selvom iPhone 6 og 6 Plus byder på færre megapixels end konkurrenter som Samsung Galaxy S5 og Sony Xperia Z3 ender Apples nye iPhones med at trække det længste strå.

I DXOMarks sammenligning med Samsung Galaxy S5 er Samsungs bedste også foran iPhone 6 og 6 Plus, men ser sig eftertrykkeligt slået på fokushastighed og nøjagtighed.

Under video-optagelser veksles S5 og iPhone 6 om at være bedst. S5 byder på mindre støj og bedre kontrast, mens iPhone 6 og 6 Plus fokuserer bedre og byder på mere naturtro farver.

Dermed ser det ud til at Apple kan forstumme en del af kritikken omkring deres kamera med den uændrede opløsning – inklusiv mobilsiden.dks egen.

Kilde: DXO Labs

iPhone 6 kamera målinger

Flere artikler om iPhone

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på artiklen. mobilsiden fulgte op på sagen. Allerede d. 25/9/2014 publicerede vi en opfølgning med artiklen; iPhone-panik unødvendig: Kun iPhone 6 ramt af iOS-fejl – Klik her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..