Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   DxOMark: iPhone 8 og 8 Plus har de bedste mobilkameraer

DxOMark: iPhone 8 og 8 Plus har de bedste mobilkameraer

Både iPhone 8 og iPhone 8 Plus stryger helt til tops på listen over smartphones med de bedste kameraer ifølge kameraspecialisterne DxOMark.

På kamerafronten er både iPhone 8 og iPhone 8 Plus bedre end konkurrenterne, hvis det står til en test, som hjemmesiden DxOMark har offentliggjort.

Her har man nemlig udgivet en omfattende test af dualkameraet i iPhone 8 Plus, som opnår en rekordhøj pointscore. Hele 94 ud af 100 mulige point scorer den nye iPhone 8 Plus. Det giver altså en suveræn 1. plads til Apple, men også en 2. plads tilhører nu it-giganten. Den almindelige iPhone 8 er nemlig også testet med et flot resultat på 92 point.

Læs også: Her er Apple iPhone 8 og 8 Plus

Dermed scorer de to nye iPhones højere end Google Pixel, som ellers lå på toppen indtil nu med 90 point. Google-mobilen er dog nu også et år gammel, så det bliver interessant at se, om Google allerede kan genopbre topplaceringen med den snarlige lancering af Pixel 2 og Pixel 2 XL.

Indtil da kan Apple glæde sig over at have de, ifølge DxOMark, to bedste mobilkameraer nogensinde. Så hvad er det, der er lykkedes så godt i iPhone 8, og i særdeles i iPhone 8 Plus?

I testen af iPhone 8 Plus uddyber DxOMark, at den får et rekordhøjt resultat i fotodelen på 96 point, hvor Pixel opnåede 90 point. Videodelen, derimod, trækker en anelse ned, hvor iPhone 8 Plus ’kun’ får 89 modsat Google Pixel, der fik 91 point sidste år.

Til venstre ses iPhone 8 Plus. Til højre ses iPhone 7 Plus.
Til venstre ses iPhone 8 Plus. Til højre ses iPhone 7 Plus.
Foto: DxOMark

På billederne er det tydeligt at se, at Apple har forbedret HDR-funktionen markant, så der er langt højere dynamikområde meget i stil med Googles HDR-funktion. Hvor en lys himmel bag nogle træer før typisk blev overeksponeret og kridhvid, fanger iPhone 8 Plus nu både mange flere detaljer og bedre farver i de mørke træer i forgrunden og den lyseblå himmel i baggrunden. Der er generelt en langt højere kontrast på billederne med en bedre eksponering.

Læs også: iPhone X, 8 og 8 Plus: Pris og tilgængelighed i Danmark

Der er dog visse problemer med autofokuseringen, der til tider tager sig lidt for lang tid om at finde fokus, men når den finder fokus, er den til gengæld utrolig præcis. Hvis du vil fordybe dig mere i, hvordan iPhone 8 Plus klarer sig i de forskellige områder, kan du læse testen her. Alternativt ses en opsummering af fordele og ulemper samt de detaljerede resultater af testen nedenfor.

  Foto Video
Fordele
  • Et af de bedse HDR-resultater, vi nogensinde har testet
  • Fremragende brug af ansigtsgenkendelse til præcist at eksponere ansigter
  • Samlet set den bedste zoom vi har testet
  • Bedste bokeh-effekt, vi har set i en mobil, men der er stadig plads til forbedring
  • Rigtig god stabilisering
  • Bedste eksponering af alle Apple-enheder, men stadig ikke industriens førende
  • Rigtig god farvegengivelse under næsten alle lysforhold
  • God ansigtstracking ved gode lysforhold
Ulemper
  • Farvestik (misfarvning) ved lav belysning og indendørs belysning (tungsten)
  • Nogle problemer med autofokus
  • Nogle problemer med eksponering
  • Synlig støj ved lav belysning

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies