Efterlyses: Mærkning af antennekvalitet på mobiler

Teleoperatørerne ønsker kunderne skal oplyses omkring antennekvaliteten på mobiltelefonerne. Producenterne er ikke ligeså glade for idéen.

Efterlyses: Mærkning af antennekvalitet på mobiler

Når du køber en ny mobiltelefon, får du som forbruger ikke viden om mobiltelefonernes svingende antennekvalitet. Teleselskaberne og –eksperter efterlyser nu en mærkning.

Mærkningen burde være muligt, da producenterne ligger inde med detaljerede oplysninger om, hvor gode eller dårlige deres telefoner er til at få forbindelse til netværket. Kvaliteten varierer ekstremt, og den bedste mobiltelefoner er faktisk ti gange bedre til at få forbindelse til netværket, end den dårligste.

Forbrugerne er uvidende omkring denne svingende kvalitet, og derfor er teleoperatørerne kommet med et forslag om at få indført en mærkningsordning.

Gert Frølund Pedersen, Professor i antenne- og radioudbredelse ved Aalborg Universitet, har udviklet en metode der kan måle telefonernes sende- og modtagekvalitet. Det er i dag standard i den globale teleindustri, og producenterne indberetter også hver enkelt telefons ydeevne til den internationale brancheorganisation CTIA.

Gert Frølund Pedersen fortæller også, at det er af forretningsmæssige hensyn producenterne ikke offentliggør tallene, men det ville komme de forbrugere tilgode, som bor i områder hvor dækningen ikke er så god.

Reaktion fra regeringen

Regeringen har nu reageret på problematikken med mobilnettet, og vil få Erhvervsstyrelsen til at undersøge barriererne der kan give en bedre mobildækning. Her vil Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) lade telefonens antenne kvalitet indgå i undersøgelsen.

Ole Sohn afventer dog resultatet af undersøgelsen før han vil forholde sig til en mærkningsordning.

HTC vil gerne tage en dialog med teleoperatørerne og Ole Sohn, men den nordiske direktør Peter Frølund er umiddelbart skeptisk overfor en mærkningsordning.

– “Udfordringen er, at de forskellige netværk fungerer forskelligt, afhængig af hver telefon, og hvorhenne i landet man er. Vi har ikke noget at skjule og står ved de telefoner, vi laver”, siger Peter Frølund.

Læs også:
 – Efterlyses: mærkning af antennekvalitet på mobiler
 

Efterfølgende nyt om sagen

Der er sket en del siden vi bragte artiklen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. Allerede d. 1/2/2012 publicerede vi en opfølgning med en artikel der drejer sig om Mobilopladeren belaster din el-regning – også uden mobilen – Artiklen finder du her. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..