Elgiganten sælger ulåste iPhones

Vil du købe en 32GB iPhone uden abonnement kan det ske hos Elgiganten.

Elgiganten sælger ulåste iPhones

Elgiganten vil være billigst, hedder sloganet. Men ikke med iPhone.

Vil du have en æblemobil, der ikke er bundet til et teleselskab, kommer du til at betale kassen, hvis du handler ind hos Elgiganten.

En iPhone 3GS med 32 GB hukommelse koster således 7.599 kroner, mens du “slipper” med 6.599 kroner for 16 GB-udgaven. Men så kan du også selv bestemme om den skal være hvid eller sort.

Til sammenligning koster en iPhone 3GS 32GB, hos teleselskabet 3, 5.092 kroner over et halvt år – og det er inklusive taletid, gratis sms’er og 20 GB dataforbrug om måneden.

Og gider man ikke 3-abonnementet koster det 500 kroner at få den låst op. Samlet set er det altså stadig billigere at handle iPhone hos 3 – eller hos Telia, hvor prisen over et halvt år er lige under 6.000 kroner.

I øvrigt skal det nævnes at samtlige operatører – 3, Telia og Telenor – samt Elgiganten har iPhones på lager, så de er klar til julesalget.

Det næste i sagen

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte fortællingen. 24/11/2009 fulgte vi op med en artikel med temaet Første alvorlige orm angriber iPhone – Læs mere her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.