En iPhone-dock til din stikkontakt

BlueLounge MiniDock - enkel og genialt!

En iPhone-dock til din stikkontakt

Er du iPhone-ejer, ved du også, at du ikke kan lade din iPhone uden adapter og det berømte hvide USB-kabel. Og det ender altid med, at USB-kablet ligger og roder. Eller også hænger iPhonen på hovedet fra kablet, fordi stikkontakten sidder for langt fra en plan flade. Eller du vikler kablet rundt om telefonen, fordi det ellers er i vejen.

Mange situationer, fælles problem: kabel! Det trådløse samfund lader vente lidt på sig – ligesom det papirløse ditto – men de gode folk hos BlueLounge har besluttet sig for at lave en løsning til lige netop dette problem: mød MiniDock!

I al sin slående enkelthed en dock med et USB han-stik bagpå, som du så kan sætte direkte i adapteren – og så har du, som navnet antyder, en MiniDock lige i din stikkontakt!

Jeg tror dog, at den virker bedst med de gamle, runde adaptere, da de nye, flade nok vil få den til at stikke liiiige lovlig langt ud i lokalet? Men idéen er absolut god, og for US$ 20 / DKK 104,65 er den slet ikke så tosset endda – omend væsentligt dyrere end kablet. Men nu har du jo heller ikke en iPhone, fordi det var den billigste løsning på markedet.

Historiens videre kronologi

Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 8/8/2011 samlede vi op på historien og publicerede sagen; Diktér SMS-beskeder på iPhone – Den næste artikel om emnet finder du her. Seneste højaktuelle stof om “iPhone” finder du i denne spalte..