En klassiker vender tilbage til Windows Phone

Det klassisk snake-spil, vender tilbage i en kitch-udgave til Windows Phone, hvor du kan spille på et ”gammeldags” telefontastatur.

En klassiker vender tilbage til Windows Phone

Du husker måske det klassiske snake-spil, som i slutningen af 90’erne var meget udbredt på Nokias telefoner. Nu har en udvikler fra Amsterdam besluttet, at forsøge at genskabe magien fra dengang og bringe den tilbage til Nokia med ”Snake ’97” for Windows Phone, skriver theVerge.

Du får ikke kun det kantede dot-matrix display, men også Nokia-5000 serie tastaturet at spille på. De originale lyde og originale levels er også inkluderet.

Snake ’97 kan spilles på f.eks. Nokia Lumia, men kan også spilles på andre telefoner, der benytter Windows Phone 7.5 – Mango.

Spillet har tidligere været udgivet til både iOS og Android, men nu kan du altså spille det ”gamle” Nokia-spil på din nye Nokia-telefon med Windows Phone.

Snake ’97 til Windows Phone kan hentes på Windows Marketplace.

Kilde: theVerge