Endelig! Apples kommende USB-kabel kan vendes

Med den kommende iPhone 6 kan man indstikke USB-kablet i første forsøg - hver gang. Se videoen her.

Endelig! Apples kommende USB-kabel kan vendes

Det er efterhånden kendt som et af livets små frustrationsmomenter. USB-kabler er som syltetøjsmadder: de vender altid den forkerte vej når de får kontakt.

Med Lightning-stikket introducerede Apple i 2012 en enkel men genial løsning. Et vendbart stik. Men det løste kun en del af problemet. I den anden ende er det stadigt USB-stikket der regerer, og det nægter resolut at ryge ind i første forsøg.

iPhone 6 design, størrelse L og XL, fremvist i video

En nyligt lækket video tyder dog på, at Apples iPhone 6 får et USB-kabel som er lidt smartere. Det kan vendes. Man finder lightning stik i den ene ende, mens USB-stikket i den anden ende tilsyneladende er fuldt ud kompatibelt med USB.

For iPhone 6 brugere kan det derfor være slutningen på en æra: slut med kabler der vender den forkerte vej.

Du kan se det nye stik i aktion i videoerne nedenunder: