Endelig! Skype kan multitaskes!

Men der er slanger i paradis...

Endelig! Skype kan multitaskes!

Jeg tror ikke, jeg underdriver, når jeg skriver, at en af de mest ventede app-updates nu er klar til iOS 4 – det er, selvfølgelig, Skype vi taler om!

Hvorfor det har taget Skype så lang tid at lave opdateringen, så Skype kan multitaske?

Det er et spørgsmål kun Skype kan besvare – og de holder kortene tæt ind til kroppen!

Men faktum er, at det er næsten 2 måneder siden Apple lancerede iOS 4, og udvikler-kittet har været ude et godt stykke tid før da…det tyder på, at der måske har været problemer undervejs?

Et andet tegn på problemer er, at Skype-video samtaler ikke er understøttet i den nye opdatering. Det er ikke noget større tab for os danskere, eftersom vi endnu ikke har fået fingrene i en iPhone 4 (well, de fleste af os), men for nye iPhone 4 ejere, er det klart en bet.

En anden bet er, at der, efter august, vil blive pålagt “et mindre gebyr” for Skype-til-Skype samtaler. Altså udover den pris du betaler for data-trafikken / dit bredbånd hjemme.

Det virker lidt som om Skype er ved at skyde sig selv i foden; Langsomt, men grundigt.

Skype, her er et tip: Folket vil have gratis applikationer – eller i hvert fald engangsbetaling… En gratis applikation med en kontinuert, løbende betaling (og det for en ydelse, der typisk bundles med din telefon, i form af en minut-pakke med dit abonnement), er ikke en vindende kombination!

Og det er KUN fra mobiltelefoner: Du kan stadig ringe gratis Skype-til-Skype samtaler fra din computer?!

Skype får hermed én måned til at droppe idéen med bruger-betaling for Skype-til-Skype samtaler fra mobiltelefoner – ellers tror jeg personligt, at de vil møde et hastigt dalende antal brugere…

Mere nyt om temaet

Ties kan hvad ties kan, men ikke i denne sag. mobilsiden fortsatte historien. 20/7/2010 bragte vi en artikel der tunede ind på Nokia: Antenne og signal er vigtigere end design – Læs fortsættelsen her. Læs også seneste nyt om emnet her..