Endnu en betalingsløsning fra Google: Nu kommer Google Pay

Google vil samle mobil- og netbetalinger sammen i en app: Google Pay.

Endnu en betalingsløsning fra Google: Nu kommer Google Pay

Efter at have forsøgt sig med flere betalingsløsninger til både net og mobilbetalinger, samler Google nu trådene i en og samme app: Google Pay. Det skriver netmediet Pymnts.com.

Søgegiganten lancerer i dag app’en på Play Butik som forener to af selskabets eksisterende betalingsløsninger: Android Pay samt Google Wallet. Med denne bliver NFC-betalinger i bybilledet og hjemmets netbetalinger samlet i en forkromet løsning.

Med den samlede løsning håber Google omsider at have fundet den rette formel. Her er hensigten at kunne udføre sikre betalinger – både fysisk og digitalt – på tværs af enheder.
Google Pay vil også byde på andre betalingsrelaterede features. Eksempelvis vil den kunne gemme på loyalitetskort og give et overblik over forbrug og betalinger.

Se også: Huawei lancerer Huawei Pay i Europa – først Rusland  

Milliardvis af potentielle brugere

For at kickstarte udbredelsen af Google Pay, agter søgegiganten at føre registrerede betalingsoplysninger fra Google Play, Wallet, Assistant, YouTube, Chrome eller Android Pay og føre dem videre til app’en.

Her noterer Google Payment chef Pali Bhat, at Google i forvejen tæller over en milliard registrerede brugere igennem Chrome-browseren ”vi ønsker, at alle skal kunne betale med Google Pay. Brugerne gennemfører i forvejen køb igennem Chrome, så det vil blive let for dem at videreføre deres betalingsoplysninger til Google Pay”.

Når der foretages et online-køb, vil Google Chrome-browseren derfor i fremtiden foreslå at gemme dine betalingsoplysninger til fremtidige Google Pay betalinger.
Pali Bhat noterer samtidigt, at eksisterende Android Pay brugere i løbet af 2018 vil overføres til Google Pay.

Selve Google Pay app’en vil dog ikke blive et krav for at kunne udføre betalinger igennem Googles betalingsnetværk. Google Pay markerer sig ved at være bundet op på brugerens Googles konto fremfor en dedikeret app – en Google Pay betaling vil derfor også kunne foretages ved at logge ind med ens Google-konto.

Den nye Google Pay app vil fremover erstatte Android Pay på selskabet Play Butik. du kan hente app’en her.

Læs også:  Nu kan du betale med Apple Pay i Danmark