Engelsk mobilbutik snyder danske kunder

Advarsel: SKAT advarer mod engelsk online-forhandler af mobiltelefoner, som presser ekstra penge ud af købere.

Engelsk mobilbutik snyder danske kunder

SKAT har i en pressemeddelse advaret om den engelske online-forhandler The Mobile Phone Store.

Forhandleren har forsøgt at presse ekstra penge ud af folk, ved at skrive, at deres mobiltelefon er blevet tilbageholdt i tolden.

 – “Vi har netop oplevet et konkret eksempel på, at en sælger i England i en mail forklarer køberen af tre smartphones, at SKAT vil have 300 euro i toldgebyr. Men det er fup og har intet med SKAT eller told at gøre”, forklarer afdelingsleder Trine Dancygier, SKAT.

Forhandleren tilbyder at betale 100 euro, men at køber skal stå for de resterende 200 euro, som skal overføres til The Mobile Phone Store hurtigst muligt.

Det falske dokument er mærket med SKAT’s logo og et stempelmærke fra Retten i Århus.

SKAT opfordrer til ikke at betale beløbet.

Læs også:
 – Advarsel: Her skal du ikke købe din mobil